DR's ledelse var helt bevidst om, at en tilbagekøbsklausul på godt 100 millioner kroner kunne ende i en milliardregning til koncernen, da det indgik en aftale om DR Byen med Københavns Kommune tilbage i 2003.
Det hævder Berlingske, efter at avisen har fået indsigt i et notat fra ledelsen fra dengang beslutningen blev taget.
Sagen er kompliceret, men omhandler en række aftaler mellem kommunen og DR, da mediekoncernen gerne ville samle sin produktion i et nyt og flot mediehus på Amager.
Staten havde allerede sagt god for at stille sikkerhed for en del af lånet, men krævede at noget af finansieringen skulle komme fra salget af Radiohuset på Frederiksberg og TV-Byen i Søborg.
Problemet for DR var bare, at Københavns Kommune også havde ret til en bid af kagen for salget af de to tidligere DR-lokationer. 107 millioner helt præcist.
Tidligere på måneden vakte det opsigt, da Berlingske skrev, at DR dengang valgte ikke at betale pengene til Københavns Kommune. I stedet blev der indgået en aftale om, at Københavns Kommune i 2073 kvit og frit kunne overtage DR Byens bygninger. Desuden har kommunen krav på et beløb svarende til "dobbelte af den aktuelle offentlige bygningsværdi".
Regning på 3 milliarder venter
Den aktuelle ejendomsværdi for DR Byen er ifølge Berlingske sat til 1,5 milliarder kroner. Efter den nuværende vurdering betyder det altså, at DR risikerer at skulle hoste op med tre milliarder kroner.
DR havde ved udgangen af sidste år en egenkapital på knap én milliard kroner. DR's bestyrelse kunne tilbage i 2003 have slettet gælden med en betaling på de 107 millioner kroner, men valgte at lade være.
Ifølge notatet, skriver Berlingske, skete det "med henvisning til DR's anstrengte likviditet og pressede låneramme".
Der er desuden i notatet en anerkendelse af, at beløbet, som DR kan ende med at skylde, vil være højere end de 107 millioner kroner, som den oprindelige gæld var.
Københavns Kommune stævnede tidligere i oktober DR for at få rettens ord for, hvor meget DR skylder kommunen.
Eksperter har tidligere vurderet, at kommunen kan føle sig nødsaget til at gå rettens vej for ikke at komme i karambolage med reglerne om ulovlig statsstøtte.
/ritzau/