Internettet og de sociale medier i særdeleshed er et slaraffenland af konkurrencer og tilbud for potentielle kunder.
Selv om mange af dem er gode nok, findes der også en del fælder, som flere og flere hopper i.
Det viser en ny opgørelse fra Forbruger Europa. På bare to år fra 2014 til 2016 er antallet af klager over prøvepakker og uønskede abonnementer mere end fordoblet hos de nordiske Forbruger Europa-kontorer. Fra 1193 klager i 2014 til 2443 klager i 2016 indtil videre.
Det er særligt abonnementsfælderne, der skaber de største problemer for forbrugerne, fortæller Lars Arent, der er leder hos Forbruger Europas danske kontor:
- Ofte er abonnementsfælder forbundet med, at man skal opgive nogle oplysninger, så man kan få adgang til tilbuddet. Her er fælden, at forbrugerne ikke er klar over, at de har bundet sig op på noget, hvor man har givet sin accept til, at der må trækkes flere penge fra ens konto, siger Lars Arent til Ritzau Fokus.
Fælden ved denne metode er ofte, at det er svært at gennemskue, hvad man har sagt ja til.
Men her er der ifølge Lars Arent nogle klare regler, der skal beskytte forbrugerne, og som virksomhederne bør overholde. Det er blandt andet, at der skal være gennemsigtighed om, hvad man siger ja til, så man ikke får trukket penge, man ikke var klar over.
Føler man sig snydt, bør man hurtigt tage kontakt til den pågældende virksomhed, som har trukket pengene og bede dem om at stoppe for abonnementet.
Har man også penge i klemme hos virksomheden, kan de i nogle tilfælde være svære at få igen. Men her skal man ifølge Lars Arent stå fast på sit krav.
Man bør derfor først skrive til virksomheden og gøre opmærksom på problemet og sit krav om tilbagebetaling. Dette bør ske på mail, så man på den måde har den skriftlige dokumentation for kravet.
Hjælper det ikke, er der også andre muligheder for at få sine penge tilbage, fortæller Lars Arent:
- Kan man ikke få den erhvervsdrivende til at tilbageføre penge, man ikke har ønsket at betale, så kan man også gå via sin bank og få pengene tilbage. Det kan de gøre, hvis du har betalt via dit kreditkort, siger han.
Ønsker man vejledning, er det også en mulighed at tage kontakt til enten Forbrugerhotlinen, hvis der er tale om en dansk virksomhed, eller Forbruger Europa, hvis der er tale om en udenlandsk virksomhed.
Du kan også komme ud for, at nogen bevidst prøver at snyde dig via eksempelvis konkurrencer. Her skal man særligt være opmærksom på én ting, fortæller Tina Dhanda Kalsi, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
- Man skal tænke sig godt om, hvis man bliver bedt om at indtaste sine kortoplysninger. Især hvis man ikke er i gang med at foretage et køb eller andet, siger hun til Ritzau Fokus.
Det kan eksempelvis være gennem betaling af fragt, man kan blive opkrævet sine kreditoplysninger, som så kan blive misbrugt.
Derfor bør man ifølge Tina Dhanda Kalsi altid have sin logiske sans med sig, når man agerer på nettet. Lyder tilbuddet for godt til at være sandt, så er det sikkert også tilfældet.
Fakta:
Her er, hvad du bør gøre, hvis du er hoppet i en abonnementsfælde på nettet.
- Tag kontakt til virksomheden, der har trukket pengene fra din konto. Gør det via mail, så du har den skriftlige dokumentation for, at du har rettet krav.
- Her bør du også rette indsigelse mod, at pengene er blevet trukket fra din konto og bede dem stoppe med at foretage yderligere træk.
- Ønsker virksomheden ikke at betale pengene tilbage, kan du kontakte din bank for at få pengene tilbage.
- Opstår der problemer her, kan du henvende dig til Forbrugerombudsmanden. Det forudsætter, at man har et krav på 1000 kroner eller derover.
- Alternativ kan du tage kontakt til Forbrugerhotlinen eller Forbruger Europa for hjælp og vejledning. Vil man klage over bankens håndtering af sagen, kan man klage til Pengeinstitutankenævnet.
Kilde: Tina Dhanda Kalsi, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
/ritzau/FOKUS