Han troede han skulle sætte hår på Margaret Thatcher, men ind ad døren kom prinsesse Diana.
Det fortæller frisøren Sam McKnigh ifølge Billed-Bladet til magasinet Hello! om en oplevelse tilbage i 1990 - syv år før prinsessen døde i en trafikulykke.
Prinsessen skulle fotograferes til det prestigefyldte modemagasin Vogue. Og Sam McKnight satte prinsesse Dianas skulderlange hår op med klemmer, så det gemte sig bag den tiara, hun skulle bære.
Således så håret kortere ud, end det egentlig var. Og prinsessen elskede det, fortæller Sam McKnight.
Efter fotograferingen spurgte prinsessen Sam McKnight til råds om sit hår. Hun ville gerne vide, hvad han ville gøre, hvis han fik frie hænder.
Og han ville klippe det lange hår af. Tak, så gør det, sagde prinsesse Diana. Og sådan blev.
Oplevelsen blev begyndelsen til at venskab mellem prinsessen og frisøren. Et venskab, som ikke kun gjorde Sam McKnight berømt, men også bød på flere officielle rejser sammen med prinsesse Diana.