Den var gal i 2013, da forhandlingerne om nye arbejdstidsregler for lærerne brød sammen. Der var ballade i 2008, da sygeplejerskerne strejkede for mere i løn i 61 dage.
Og nu trækker det op til en historisk konflikt, hvor store dele af det offentlige Danmark kan lukke ned fra 10. april, hvis forligsmanden må opgive bestræbelserne på at afværge de varslede strejker og lockout'er for 440.000 offentligt ansatte.
Trods den højt besungne danske model er Danmark ifølge Finans det land i Norden, hvor forhandlinger om nye overenskomster har kostet flest tabte arbejdsdage siden 2008. Det viser en opgørelse, som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet, har foretaget.
"Danmark er klart konfliktførende i Norden," siger han til Finans.
De mange flere tabte arbejdsdage skyldes konflikter på det offentlige arbejdsmarked.
"Det er voldsomt, for kun godt og vel en tredjedel af lønmodtagerne arbejder i den offentlige sektor," siger Laust Høgedahl.
Finans har fået foretaget en gennemgang af såvel offentlige som private overenskomstfornyelser siden 1981, som viser, at den seneste private konflikt ligger 20 år tilbage, da forhandlingerne i 1998 endte i storkonflikt.
Forklaringen er ifølge Laust Høgedahl bl.a. et mindre jævnbyrdigt styrkeforhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor. De offentlige arbejdsgivere er både arbejdsgivere og lovgivere, der sidder med magten til at gribe ind i en konflikt. Og modsat de private arbejdsgivere bliver offentlige arbejdsgivere ikke ramt på pengepungen af en strejke.
Også arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, Københavns Universitet, peger på, at det økonomiske styrkeforhold kan være en af forklaringerne på flere offentlige konflikter.
"Det økonomiske magtmiddel virker ikke lige så godt i den offentlige sektor. Arbejdsgiverne sparer penge på en strejke, men strejker kan dog have opinionsdannede og politiske effekter til fordel for fagforeningerne," siger han til Finans.