Dansk Folkeparti har som optakt til det kommende års finanslovsforhandlinger foreslået, at folkepensionister ikke længere skal bidrage til den såkaldte satspulje, men i stedet have pengene udbetalt kontant. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det vil give pensionisterne 300 millioner kroner ekstra og halvere puljen til sociale formål.
Satspuljen - også kaldet de socialt udsattes finanslov - er i årevis blevet kritiseret af blandt andre Enhedslisten for at være en social uretfærdighed, fordi pengene skaffes ved, at overførselsindkomster år for år stiger mindre end lønninger i resten af samfundet.
Pensionister, førtidspensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, hjemløse og andre grupper af offentligt forsørgede får dermed mindre at gøre godt med end de erhvervsaktive lønmodtagere.
Man fodrer hunden med dens egen hale, har det lydt.
Hovedargumentet for at have satspuljen, som alle andre partier i Folketinget står bag, er, at man kan målrette hjælpen til de socialt og psykisk mest udsatte grupper, og at pengene er sikret fra år til år.
Dansk Folkepartis forslag vil dog som nævnt halvere puljen, og det vil komme den mest velstillede gruppe af overførselsindkomstmodtagere til gavn, nemlig de ældre.
Det fremgår af et nyt notat fra Finansministeriet. Notatet viser, at personer på overførselsindkomst generelt får lavere disponible indkomster end befolkningen som helhed - men de ældre er væsentligt tættere på gennemsnittet end alle andre modtagere af overførselsindkomst.
Desuden er de ældre overrepræsenteret blandt dem, som har landets allerhøjeste indkomster.
I notatet er unge på Statens Uddannelsesstøtte (SU) holdt ude af beregningerne, fordi SU-modtagere ikke bidrager til satspuljen.
Sidste år viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tilsvarende, at pensionister fra 2005 til 2015 oplevede den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. 22 procent steg den reale indkomst i den periode, mens den for de erhvervsaktive kun steg med 12 procent.
Forskningsprofessor Peder Pedersen fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i en anden undersøgelse fundet tilsvarende tal.
- Fra årtusindskiftet til nu er den gennemsnitlige indkomst steget 10 procent mere for de +65-årige end for de 25-59-årige. Det skyldes især, at pensionister i dag modtager mere fra arbejdsmarkedspensioner og private pensioner end tidligere, og at flere ældre faktisk også har en arbejdsindkomst, forklarer Peder Pedersen.
Han tilføjer, at nogle grupper af ældre stadig er blandt de meget fattige. Det gælder for eksempel pensionister, som kommer fra udlandet og ikke har været i Danmark hele livet. Nogle af dem får en såkaldt brøkpension, og hvis man har været her i 20 år, får man kun det halve i folkepension. De vil typisk falde under definitionen på fattigdomsgrænsen.
For de øvrige overførselsindkomstmodtagere i den erhvervsaktive alder er Peder Pedersens vurdering, at mange af dem har fået relativt mindre til rådighed i forhold til andre grupper.
Stramning af flexjobordningen, kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, afkortningen af dagpengeperioden og andre stramninger har betydet, at mange på overførselsindkomst har haft en svagere økonomisk udvikling end de ældre.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, har ikke kunnet træffes for en kommentar, men sekretariatschef i rådet Ole Kjærgaard siger, at man principielt ønsker hele satspuljeordningen afskaffet, så ingen grupper på overførselsindkomst skal betale til den.
I stedet skal de sociale indsatser og forsøg, som i dag finansieres via satspuljen, betales over finansloven. Dansk Folkepartis forslag om kun at trække folkepensionister ud af ordningen, har rådet ikke drøftet, og derfor kan Ole Kjærgaard ikke udtale sig om det.