VORES VALG

Derfor svinger vælgertemperaturen så vildt

Meningsmålingerne viser alt fra dødt løb til stor rød føring, men sandheden er en moderat rød føring, vurderer ekspert.
Helle Thorning-Schmidt har stadig en pæn føring, mener ekspert.
Helle Thorning-Schmidt har stadig en pæn føring, mener ekspert. Foto: Mie Brinkmann / POLFOTO

Telefonerne og computerne gløder på landets analyseinstitutter, der sprøjter meningsmålinger ud i samme tempo, som Dennis Rommedahl spurter fra norske forsvarsspillere.

Alene i dag kunne Megafon i en måling lavet for Politiken og TV 2 erklære nærmest dødt løb mellem de to blokke, mens Rambøll i Jyllands-Posten næsten kunne kåre Helle Thorning-Schmidt som vinder med et solidt forspring på 96-79 målt på mandater.

Sandheden ligger nok midtimellem, siger analysechef på DR, Kenneth Thue Nielsen.

Han vurderer, at den røde blok fører med et sted imellem 90 og 92 mandater, mens Lars Løkkes blå blok står til mellem 83 og 85 mandater.

Det betyder, at Lars Løkke og den resterende del af den borgerlige fløj har hentet en lille smule ind på Helle og Villy fra rød stue i løbet af valgkampen.

Den væsentligste årsag de store sving i målingerne er, at der er en usikkerhed på omkring tre procentpoint. Det vil sige, at et resultat, der viser, at hver fløj får 50 procent af stemmerne lige så godt kan betyde, at en af fløjene fører med 53 procent mod 47.

"Jeg sidder og regner på dem (målingerne red.) hver dag, om der er nogen, der er i statistisk uoverensstemmelse med hinanden. Altså, er der to, hvor det er usandsynligt, at de begge to kunne være rigtige? Det har der faktisk ikke været endnu," siger Kenneth Thue Nielsen.

"Hvis man begynder at betragte hver meningsmåling som én observation, så skal det jo gerne være sådan, at de tilsammen begynder at give nogle tendenser," siger Kenneth Thue Nielsen og tilføjer, at den røde fløj går lidt tilbage.

Når en meningsmåling rammer gaden under en valgkamp, er det oftest sådan, at det kun er en tredjedel af de adspurgte, der er blevet skiftet siden målingen dagen før. Det vil sige, at når man deltager i en meningsmåling, så indgår man i resultatet i tre dage i træk, før feltet er skiftet helt ud.

Selvom Kenneth Thue Nielsen altså mener, at forskellene i meningsmålingerne kan forklares med statistisk usikkerhed, så undrer valgforsker fra SDU Christian Elmelund Præstekær sig over målingerne.

"Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg, at der er en større forskel på målingerne end ved sidste valg. for ellers havde vi også haft den her snak dengang, og det havde vi ikke," siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.