De to stiftere af HEIMDALL’S, Anders Redder og Patrick Bach, er nye spillere i den ret så traditionelle høreklinik-branche.
- Ideen til HEIMDALL’S opstod, da vi begge så et behov for at gøre livet med høreapparater markant nemmere og specielt gøre selve købsprocessen mere gennemskuelig. Branchen må nok siges at være lidt støvet og derfor var vi overbeviste om at vi kunne tilføre noget nyt og bedre til branchen, fortæller Anders Redder, Co-founder.
- Det er en super fed anerkendelse at blive udvalgt som månedens iværksætter af Dansk Industri. Vi havde nok ikke forventet at det ville ske så kort tid efter vores opstart, men vi er meget taknemmelige for kåringen, siger han.
Hos HEIMDALL'S behøver kunden kun at besøge en af klinikkerne en enkel gang, resten – også justering af apparater – klares online. Foto: PR
HEIMDALL’S blev skabt på baggrund af ønsket om at fokusere på kunden, og gøre brugerrejsen kundecentreret. I praksis betyder det, at meget af vejen er blevet gjort digital, og HEIMDALL’S overvejende befinder sig i et digital univers. Derfor har virksomheden investeret bl.a. i og udviklet stærke it-systemer,
I år lanceres en ny og måske banebrydende løsning, som endnu ikke er set i praksis i branchen.
- Vi kan desværre ikke løfte sløret for hvad vi præcist udvikler, men jeg kan sige, at det kommer til at nuancere og forbedre beslutningsgrundlaget for valget af høreapparater. Vores digitale løsning muliggør faktisk noget der ikke kan lade sig gøre i den fysiske verden, siger medstifter Patrick Bach.
Læs mere om HEIMDALL'S her