Sidste år var et år, som vendte op på og ned på måden, vi lever vores liv på. Et år, som trods genåbning, har formået at efterlade et fornyet spor af innovativ tankegang, som vi har taget med os videre. Den virtuelle virkelighed har for alvor sat sig fast - også i kunstindustrien. For da verdenen lukkede ned, åbnede den virtuelle verden op: 3D galleriet.
Kunsten har så at sige fået en ny dimension af virkelighed.
Oplev kunsten hjemmefra
I følge Markeltic benytter 67% af virksomheder sig af virtuelle events til ‘in-person’ begivenheder. Dette tyder på, at vi trods genåbning i mange lande, er tiltrukket af det virtuelle univers, hvor verden følger med dig og ikke omvendt.
En industri som hurtigt tog denne voksende pandemi-trend til sig var kunstindustrien. I marts 2020 da verden lukkede ned, betød det nemlig også en nedlukning for de mange kunstgallerier verden over. Men hvor der er udfordringer, er der muligheder, og derfor måtte der tænkes i nye baner.
Den danske kunst platform, Artland, er en af de communities, som bringer samlere sammen med gallerierne. Her har de udviklet verdens største bibliotek af 3D udstillinger samt adgang til den største digitale database af private kunstsamlinger i verden.
Med mere end 500 gallerier, kan du se mere end tusind 3D ture, som hermed gør det muligt for dig at se kunst fra verden over hjemmefra. Noget som tidligere kun havde været muligt i fysisk form, og som havde krævet dyre rejser.
Med 3D galleriet kan du sidde helt afslappet hjemme på sofaen og opleve nuværende shows, talenter i udvikling og tidligere udstillinger, som kommer fra områder som New York, Paris og Milano - med andre ord kan du se verdenen på en ny måde. En udvikling som kan øge interesse for brancher som kunst blandt helt unge takket være teknologiens udvikling.
Du kan selv teste en af de mange 3D gallerier, og hermed checke ind på nogle af verdens mest kendte gallerier.