Med over 30.000 aktive brugere, over halvdelen af danske kommuner som kunder og en rekordomsætning i 2022, ser karriereplatformen Candeno stort potentiale i at hjælpe endnu flere ledige tilbage i job. Derfor går virksomheden 1. maj ind på det norske marked, hvor de i efteråret starter pilotprojekter med tre kommuner.
Ledigheden i Norge er aktuelt på et meget lavt niveau, men vil ifølge den norske Arbejds- og Velfærdsforvaltning (NAV) stige i år og næste år.
- Efterspørgslen efter relevant arbejdskraft i Norge er høj, og med en forventning om stigende ledighed, håber vi, at vi med vores platform kan gøre en forskel, så de mennesker, der potentielt kommer til at miste deres job, hurtigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, ligesom det har været tilfældet i Danmark, siger direktør i Candeno, Matias Bøgvad.
Norge minder om Danmark
Årsagen til, at Candeno kigger mod Norge er, at den danske og norske indsats på beskæftigelsesområdet minder meget om hinanden, og derfor kan Candeno tage mange af de erfaringer, de har tilegnet sig i Danmark og tilpasse dem det norske marked.
- Overordnet set er tilgangen til beskæftigelsesindsatsen meget ens i Danmark og Norge, hvor man i begge lande har en aktiv arbejdsmarkedspolitik, er langt fremme hvad angår digitalisering og har en kultur, hvor der fokus på stærke relationer. Organiseringen er en smule anderledes, men tilgangen og metoderne er meget ens, siger Matias Bøgvad.
Derudover er der på det norske marked ikke umiddelbart virksomheder, som tilbyder samme løsning som Candeno, og dermed lå sagen lige for
Vil fordoble omsætning igen i 2023
Candeno omsatte i 2022 for 12,1 mio. kr. og forventer at fordoble dette tal i 2023 til 24 mio. kr. Virksomheden vil disponere med at lave et lille underskud med henblik på investeringen i det norske marked og yderligere vækst.
Matias Bøgvad håber på, at firmaet kommer til at erobre flere markeder i udlandet, men lige nu gælder det "kun" hjemmemarkedet samt Norge. Foto: PR
Matias Bøgvad tror på, at indsatsen i et nyt marked vil give Candeno et godt fundament til at udvikle virksomheden yderligere og til endnu flere markeder løbende.
- Vores ekspansion til Norge vil give os forudsætningerne for at bygge en bedre platform, der kan hjælpe endnu flere brugere i job. Vi kigger på sigt mod endnu flere markeder, men har lige nu fokus på Danmark og Norge, konstaterer han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.