Måden, vi børster tænder på, har grundlæggende ikke forandret sig, siden el-tandbørsten kom på markedet for 65 år siden. Teknologien har stormet afsted siden, men måden, vi børster tænder på, har ikke forandret sig. To gange om dagen skal vi gribe tandbørsten og børste tænderne i to minutter. Men kun de færreste af os der bruger lang nok tid, eller har den rigtige børsteteknik til at gøre det tilfredsstillende.
Det fik iværksætterne bag Unobrush, Andreas Dierks og Daniel Kristoffersen, til at udvikle Unobrush, der skal sætte en helt ny standard for tandbørstning, der er nemmere, hurtigere og mere effektiv end de tandbørster, vi alle er vokset op med. Missionen er klar: minimere den menneskelige faktor i tandbørstning og alle dårlige undskyldninger for dårlig mundhygiejne.
- Tandbørstning er en stor del af alles hverdag, og essentiel for at opretholde en god mundhygiejne. Alligevel er det en af kun få brancher, som ikke har gennemgået nævneværdige forandringer i over seks årtier. Vi har for længst sagt farvel til drejeskrivetelefoner, walkman og fax-maskiner. Det er på tide, at tandbørstningen også træder ind i det 21. århundrede. Derfor har vi knoklet for at udvikle Unobrush’en, en innovativ tandbørste, der gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt at børste tænder, siger Andreas Dierks, der er medstifter og direktør i Unobrush.
Slut med bakterier på tandbørsten
Unobrush består af et mundstykke med 19.200 nylonbørster, der på bare 10 sekunder sikrer
hver tand 2,5 gange mere børste-action end nogen anden manuel eller elektrisk
tandbørste på markedet. Udover mundstykket består Unobrush af en motor, der sørger
for, at nylonbørsterne oscillerer 2.000 gange i minuttet. Når tandbørsten oplades, desinficeres mundstykket samtidig med UV-lys, og løser samtidig endnu en udfordring forbundet med almindelig tandbørstning.
Andreas Dierks og Daniel Kristoffersen satser på det store udland efter første succes på det hjemlige marked. Foto: Privat
Den almindelige tandbørste står eksponeret på badeværelset og tiltrækker bakterier dag efter dag – sågar fra toilettet. UV-beholderen sørger for daglig desinficering af børstehovedet, hvilket giver en forbedret hygiejne.
- Jeg tror, det er de færreste, der tænker over, hvor uhygiejnisk deres tandbørster reelt er, men fordi branchen er gået i stå, har forbrugerne ikke andre muligheder end at stå for det selv. Hygiejne er en topprioritet for os, fordi man med simpel teknologi kan komme bakterierne til livs. Udover at børste dine tænder hurtigere og mere effektivt end en almindelig tandbørste, tager vi med UV-lys også hygiejnen til et nyt niveau, siger Andreas Dierks.