Dansk forsker sår tvivl om 9/11

Lektor i kemi ved Københavns Universitet Niels Harrit mener, der er stærke indicier for, at World Trade Center ikke faldt sammen på grund af terror-angrebet - de blev revet ned med vilje.

• 9/11: Ingen grund til skepsis 

Det er ikke alene verdens mest berømte terrorangreb. Det er også det mest uforklarlige kollaps i arkitekturens historie.

For hvordan kan to fly få tre tårne til at styrte til jorden i frit fald?

Hvordan kan en gigantisk stålkonstruktion smelte, når den er skabt til at modstå brand?

Og hvorfor er der stadig ikke nogen officiel forklaring på, hvad der helt præcist skete 11. september 2001?

Det er Niels Harrit, lektor i kemi på Københavns Universitet, der stiller spørgsmålene. Og han er ikke alene.

Ifølge en meningsmåling mener 70 millioner amerikanere, at deres regering skjuler sandheden om, hvad der egentlig skete under angrebene på World Trade Center, og selv her seks år efter løber kravet om en fornuftig forklaring verden rundt.

Også i Danmark, hvor et voksende antal af 9/11-netværk tilbyder alternative vinkler på den mest omtalte begivenhed i dette århundrede.

Ikke blot en luftig teori

Niels Harrit taler ikke om konspirationsteorier. Han taler om sund fornuft, kemiske processer og ikke mindst om Newtons anden lov. Og så har lektoren fattet særlig interesse for det tredje tårn, kaldet WTC7 – den tredje skyskraber, der kollapsede 11. september 2001.

Som en del af World Trade-komplekset lå WTC7 længst fra de kendte tvillinge-tårne, men blev ikke ramt af noget fly. Faktisk stod den 47 etager høje bygning solidt på sit fundament trods mindre brande. Den var i hele syv timer den mindst beskadigede nabo, før den klokken 17.20 pludselig styrtede sammen som et korthus.

På 6,5 sekunder, hvilket svarer til frit fald.

Det var da lektor Niels Harrit så det kollaps på en tilsendt dvd, at han lige måtte pudse brillen og spole tilbage.

»Dér begyndte det langsomt at sive ind, at her var et eller andet galt. Som naturvidenskabsmand er jeg trænet i at stille spørgsmål ved min fysiske omverden, og i det her tilfælde var der ikke noget at rafle om. At den bygning styrtede sammen er ganske enkelt en gåde,« siger Niels Harrit.

»Faktisk er det aldrig sket før i verdenshistorien, at en stålkonstruktion af de dimensioner er styrtet sammen på grund af brand.«

To fly, tre tårne

WTC7 er en historie for sig, og USA’s svar på vores Teknologiske Institut, kaldet National Institute Of Standards And Technology (NIST) skylder stadig en forklaring på den historie. Deadline for rapporten er netop blevet udsat endnu en gang.

Den officielle redegørelse for, hvordan tvillingetårnene styrtede sammen, har dog også vist sig at være mangelfuld. Niels Harrit har læst hvert et ord i den 260 sider lange rapport for at finde svar på sine videnskabelige spørgsmål. Han har taget rapporten med, da vi møder ham på Kemisk Institut. For at læse op fra side 82, fodnote 13.

»I denne fodnote står der, at deres rapport stopper i samme øjeblik, hvor tårnene styrter sammen. NIST-rapporten behandler slet ikke sammenstyrtet, men udelukkende, hvordan flyene rammer og den efterfølgende brand,« forklarer lektoren med begge øjenbryn hævet.

Kontrolleret nedrivning

Kemikeren tror ikke på, at en brand alene kan vælte så kolossal en stålkonstruktion. For ifølge Niels Harrit smelter stål først ved 1.500 grader. Og ifølge NIST-rapporten er der ikke fundet stål, der har været udsat for mere end 600 grader.

»Tårnene var bygget til at modstå den slags brande. Men eftersom NIST har ansvaret for alle brandregulativer i USA, har de selvfølgelig et åbenlyst problem, hvis to tårne styrtede sammen på grund af brand. Det har alle forsikringsselskaberne i øvrigt også.«

Men flyene brændte jo også?

»Ja, men langt det meste af deres brændstof brændte i løbet af sekunder i en kæmpe ildkugle, som man kan se på tv-optagelserne. Resten brændte ud i løbet af minutter.«

Vil det sige, at varmen fra branden ikke kunne få tårnene til at styrte sammen?

»Nemlig, og det er da heller ikke sket hverken før eller siden med en stålkonstruktion.«

Men vi så jo selv, de styrtede sammen?

»Ja, men NIST skriver ikke hvordan. Det er en populær opfattelse, at de 110 etager faldt sammen som pandekager, efter at toppen først kollapsede og derefter knuste sig ned gennem bygningen, den såkaldte ’piledriver’-teori. På dansk kunne vi kalde den ’rambukteorien’. Men den er i uoverensstemmelse med Newtons love fra 1687 – det vigtigste dokument overhovedet i naturvidenskaben,« siger Niels Harrit.

»En af disse love, den tredje, handler om aktion og reaktion. Hvis oversektionen skulle mase undersektionen, ville oversektionen altså selv blive mast. Og at oversektionen skulle kunne mase sig ned gennem undersektionen med frit falds hastighed er i modstrid med Newtons anden lov.«

Men hvordan kunne de tre bygninger så styrte sammen?

»Det ved jeg ikke. NIST mangler som sagt også en forklaring. Men der er overvældende indicier for en såkaldt kontrolleret nedrivning. Af tre grunde: De tre tårne kollapser i frit fald. De falder fuldstændig symmetrisk. Og så er der fuldstændigheden, den måde bygningerne lægger sig helt ned på. Det ser man ikke, hvis noget styrter sammen af andre grunde end kontrolleret nedrivning.«

Svovl fundet i ruinerne

Niels Harrit skal være den første til at indrømme, at det er et sandt ingeniørmæssigt mesterværk at gennemføre en sådan nedrivning for øjnene af en milliard mennesker.

Også fund i ruinerne tyder på, at World Trade Center blev revet ned med vilje.

Niels Harrit mener, at der sandsynligvis er brugt en kombination af højeffektive sprængstoffer og såkaldte thermitter. De sidste er ikke sprængstoffer, men en kemisk reaktion, der udvikler så meget varme, at det kan smelte stål lynhurtigt.

»I en særlig variant kaldet thermater blander man svovl i thermitten. Resultatet er, at stålet smelter ved lavere temperatur. En thermat-reaktion kan skære sig gennem stål ligesom en varm kniv skærer gennem smør. Faktisk står det i en regeringsrapport og i en offentliggjort videnskabelig artikel, at man har fundet svovl og tydelige tegn på denne proces i stålet fra bygningerne,« siger Niels Harrit.

Krigens grundlag

Hvorfor i alverden man skulle rive World Trade Center ned, lader lektoren andre om at gætte på.

»Det ved jeg ikke! Jeg er kemiker, hverken journalist eller politiker. Jeg bruger min sunde fornuft og siger, at der er noget galt. At vi gerne vil have en ny undersøgelse, og her bør danske politikere også lægge pres. Vi er jo gået i krig på det grundlag, at World Trade Center blev angrebet af terrorister.«

Hvorfor er du eneste danske videnskabsmand, der står frem med din undren?

»Der er stort set ingen, der ved noget. På det her punkt er videnskabsmænd lige så uvidende som de fleste andre, fordi pressen konsekvent har undladt at tage spørgsmålet op. Man vil jo ikke skrive om huller i den officielle forklaring eller have noget med skeptikerne at gøre. I USA er der mange kritikere, også blandt videnskabsmænd, ingeniører, piloter og CIA-folk. Langt de fleste af kritikerne er pensionerede, hvilket man kan tænke lidt over,« siger Niels Harrit.

»Jeg selv er 62. Derfor kan og vil jeg med glæde stille op og forsvare min undren i en hvilken som helst sammenhæng, bare diskussionen foregår på et sagligt grundlag.«

faktaboks

World Trade Center bestod af syv bygninger.

Bygning 7 var på 47 etager og 183 meter høj. Den blev indviet i 1987.

Bygning 7 styrtede sammen syv timer efter tårnene.

Bygning 7 blev ikke ramt af noget fly.

Bygning 7 blev ikke alvorligt beskadiget af rester fra tårnene.

Bygning 7 var ikke hærget af omfattende brande.

Det er aldrig sket før, at en moderne stålkonstruktion er styrtet sammen på grund af brand.

Bygning 7 styrtede sammen fuldstændigt symmetrisk og lodret inden for sin grundplan

Bygning 7 faldt på 6,5 sekunder, hvilket svarer til frit fald fra den øverste etage. Det vil sige, at al understøttelse var væk.

Sammenstyrtningen af bygning 7 lignede fuldstændig en såkaldt kontrolleret nedrivning med sprængstoffer.

Området var ryddet. Medierne var blevet orienteret på forhånd.

BBC bragte nyheden 23 minutter før det skete.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.