Vild med dans er en tilbagevendende efterårsbegivenhed på dansk tv.
Normalt er et af de faste inventarer danseren Silas Holst, som har kastet rundt med de kendte på dansegulvet i årevis, men sådan bliver det ikke i år.
- Jeg har måttet foretage det sværeste jobvalg i mands minde. Men jeg fik altså tilbudt en hovedrolle i musicalen 'Crazy for you', hvor jeg skal spille over for min gode ven, Julie Steincke, og det kunne jeg simpelt hen ikke sige nej til. En gang imellem er man nødt til at springe ud fra timetervippen, og det gør jeg så nu, siger Silas Holst til Ekstra Bladet.
Det gibber dog fortsat lidt i dansemusen, når han tænker på det, han går glip af.
- Det rykker alvorligt i mig - nu hvor tiden nærmer sig, og jeg kan mærke, at jeg virkelig kommer til at savne det. Jeg har jo i virkeligheden så meget at takke det program for, siger Holst.
Danseren har været med i programmet fem gange. Vild med dans tager en ny sving om dette efterår, som bliver det tiende i rækken.
I den anledning har man fundet et nyt værtspar bestående af Sarah Grünewald og Claus Elming.
Kilde: eb.dk