Mange banker ligger stadig og gisper efter vejret, og nu vil EU finde en fælles opskrift på førstehjælp. Selv danske banker kan få behov for hjertemassage.
Det er meldingen fra den danske nationalbankdirektør Nils Bernstein, der ikke vil garantere, at vi har set den sidste danske bank dreje nøglen om på grund af krisen.
"De europæiske banker er ikke helt ude af skoven endnu, men det går fremad. Man kan heller ikke udelukke, at der fortsat er nogle danske banker, der kommer i vanskeligheder," siger Nils Bernstein til Newspaq.
Samtlige finansministre og nationalbankdirektører i EU er lørdag samlet i Bella Centret i København for at finde en fælles opskrift, så nødlidende banker ikke krakker.
I går kom det frem, at Den Europæiske Centralbank har måttet finde 7.500 milliarder kroner i lommerne for at give de europæiske banker billige lån siden december sidste år. Det er langt mere end den redningsfond til lande, som blev vedtaget fredag. Alligevel er det ikke nok, og flere banker ligger for døden.
Selvom vi har lavet fem bankpakker i Danmark, så vil den danske nationalbankdirektør ikke belære kollegerne om, hvordan man gør.
"Jeg tror ikke, vi skal give andre råd. Nu taler vi om et fællessystem, og det er en god ide," fortæller Nils Bernstein kort inden han går til mødet.
Margrethe Vestager (R) er vært for EU-topmødet, der løber over to dage, og hun havde ikke tid til en kommentar og en nødplan for bankerne. Den svenske finansminister Anders Borg fik dog et ord ind, inden han gik til mødet.
"Vi skal være pragmatiske, hvis vi skal finde en fælles løsning for alle 27 eurolande. Jeg tror dog, at det er nødvendigt, at hvert land får lov til at sætte individuelle kapital-krav til bankerne, fordi eurolandene har så forskellig vækst," siger Anders Borg til Newspaq.
Svenskernes holdning er derfor på linje med de danske bankpakker.
"Vi skal selvfølgelig kunne putte penge i banker eller overtage dem, hvis de ser ud til at krakke," slutter den svenske finansminister.
I dag skal de økonomiske hoveder også diskutere regler for kreditvurderingsbureauerne, da de har for stor indflydelse og ugennemsigtige motiver, mener EU-Kommissionen.