Tirsdag er det 40 år siden, 63,4 procent af danskerne sagde "ja tak" til at blive en del af Europæiske Fællesskab, EF, der var forløberen for EU.

Siden har Danmark været EU's fornuftige duks, der kun gider lege med de andre, hvis vi får noget ud af det selv.

Sådan karakteriserer Janis Emmanouilidis Danmark som EU-medlemsland. Han er seniorpolitisk analytiker ved European Policy Centre (EPC) i Bruxelles.

- Mange ser Danmark som en konstruktiv spiller, der følger spillets regler og bruger sine kort så godt som muligt. Samtidig opfattes danskerne som realister, fordi I med jeres forbehold vælger og vrager hvilke områder, der har jeres interesse, siger Emmanouilidis.

Han giver Danmark topkarakter for håndteringen af formandskabet, som Danmark havde i det første halvår af 2012.

- Det danske formandskab var effektivt og yderst professionelt, også selvom Danmark jo ikke kan være med i nogle af diskussionerne på grund af sine forbehold, siger Emmanouilidis.

Hen henviser til de særlige danske forbehold, der betyder, at Danmark står uden for det fælles forsvar, euroen, EU-borgerskab og det retslige samarbejde.

En pakke med forbehold som var nødvendig for at få danskernes ja til Maastricht-traktaten på plads efter det første nej til aftalen i 1992. Siden er det som bekendt også blevet til et nej til at afskaffe euro-forbeholdet.

Udover at udelukke Danmark fra visse møder, har forbeholdene også gjort Danmark til en mindre vigtig spiller i EU, vurderer Sara Hobolt, der er professor i europæiske institutioner på London School of Economics.

- Forbeholdene betyder, at Danmark ikke sidder med om bordet i nogle af de vigtige sager. Og når Danmark samtidig ikke er det største medlemsland, vil man nok aldrig for alvor få særlig stor politisk tyngde, siger hun.

I Danmark er der blandede holdninger til forbeholdene, og der er stadig folk, der synes, at EU ikke var noget særlig godt parti at indgå ægteskab med.

Det Konservative Folkeparti - der ellers i 40 år har været fortalere for et stærkt samarbejde mellem EU-landene - har netop på deres landsråd nu fjernet målsætningen i principprogrammet om, at EU-forbeholdene skal afskaffes.

Omvendt argumenterer Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, for et stærkere europæisk samarbejde.

- Meget er på spil for Danmark i det europæiske samarbejde. To tredjedele af vores eksportprodukter sælger vi i det indre marked, og hele 450.000 danske arbejdspladser afhænger direkte af den eksport, siger han.

Selvom man måske skulle tro, at Danmark med sine fire forbehold er et af de mere EU-skeptiske lande, er danskerne i dag nogle af de europæere, der er mest tilfredse med at kunne kalde sig EU-borgere.

- Danskerne ligger klart over gennemsnittet i tilfredshed med EU-medlemskabet, så helt ulideligt et ægteskab kan det ikke have været, siger Sara Hobolt

/ritzau/