Psyken er ved at være slidt efter en uge på en følelsesmæssig rutsjetur hjemme i Odder, mens sønnen Jens Tranum Kristensen lå indespærret under et skrivebord i den knuste FN-bygning på Haiti.
Det fortæller moren til den danske FN-medarbejder i Port au-Prince til Nyhedsbureauet Newspaq.
"Det har været meget turbulent følelsesmæsigt. Nu er det dagen derpå på en eller anden måde, og vi har det okay. Men selvfølgelig kommer der en reaktion. Det gør der i hvert fald hos mig. Men nu er vi på den anden side, og det har været en fantastisk afslutning," siger hun.
I fem døgn levede hun sammen med sin mand, Kresten Tranum Kristensen, i uvished om, hvorvidt hendes søn var død eller levende, indtil han søndag mirakuløst blev reddet uskadt ud af murbrokkerne.
Og derfor er det naturligt, at der kommer følelsesmæssige reaktioner nu, fortæller chefpsykolog hos Falck Healthcare Lise Skinhøj.
"Ofte taler man om, at uvisheden er værre end visheden, ligegyldigt hvordan visheden så er. For i den fase er der ikke plads til reaktionerne. Nu er har de så fået vished om, at han overlevede, og så bliver der plads til glæde og lettelse, men angsten og tristheden over at været blevet konfronteret med døden vil altså også ligge der," siger hun.
Siden han blev færdig som civilingeniør på Aalborg Universitet i starten af 1980'erne, har Jens Tranum Kristensen arbejdet i udlandet. Først for organisationen Ibis og siden for FN.
Og jordskælvskatastrofen på Haiti, der foreløbig har kostet 75.000 livet, får ham næppe til at vende hjem og bo fast i Danmark, fortæller Hanna Tranum Kristensen.
"Der er ikke de samme udfordringer her, så det gør han ikke. Han er en person, der arbejder i verdens brændpunkter," siger hun.
Når man som forælder har oplevet at være ved at miste sin søn, så vil spørgsmålene om fremtiden uvægerligt melde sig som næste led i den følelsesmæssige kæde, fortæller chefpsykolog Lise Skinhøj.
"Når lettelsen er kommet ud, så kommer alle de andre tanker omkring hans arbejde; det er farligt, sker der en ulykke igen? Kan han klare det? De har været så tætte på at miste en søn og ved, at de ikke kan passe på ham. Så visheden og frygten for, hvad der nu kan ske kommer ind efter lettelsen," fortæller hun.