Rengøringsassistenter, chauffører og fabriksansatte har mindre risiko for at få ondt i ryggen og lænden, hvis de har et godt forhold til kolleger og chefer.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, der er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Den er foretaget blandt 457 ansatte i 15 forskellige virksomheder i rengørings-, fabriks- og transportindustrien.
Generelt spiller det psykiske arbejdsmiljø en væsentlig rolle for medarbejderes rygsmerter, forklarer Tom Bendix.
Han er forskningsleder på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital og professor emeritus ved Københavns Universitet.
- Psykologiske forhold betyder langt mere end fysiske forhold, når det handler om rygsmerter, siger han til Avisen.dk.
At stemningen på en arbejdsplads kan påvirke smerter, oplever man også blandt medlemmerne i fagforeningen FOA, der blandt andet organiserer rengøringspersonale.
God støtte giver bonus
Undersøgelsen viser, at medarbejdere, der syntes, de fik dårlig støtte på jobbet, havde markant forhøjet forekomst af rygsmerter ved meget foroverbøjet arbejde.
Omvendt havde medarbejdere, der oplevede god støtte på jobbet, ikke en forhøjet forekomst af rygsmerter ved meget foroverbøjet arbejde.
Ifølge en af de forskere, der står bag undersøgelsen, tyder det på, at et godt arbejdsmiljø med god støtte fra kolleger og nærmeste ledelse kan forebygge rygsmerter blandt medarbejdere med fysisk krævende job.
- Vi ved dog ikke, hvad årsagen er, men man kan forestille sig, at hvis man er rengøringsassistent og en kollega, som man har et godt samarbejde med, har ondt i ryggen, så vil man støtte kollegaen, så kollegaen får mulighed for at tage flere pauser og variere sine arbejdsopgaver, som kan hjælpe mod rygsmerter ved fysisk krævende arbejde, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Et godt arbejdsmiljø kan også gøre kollegerne mere opmærksomme på hinandens behov, så de i højere grad hjælper hinanden i udførelsen af fysisk krævende arbejde.
- Så får dem med ondt i ryggen måske bedre muligheder for at udføre de fysiske arbejdsopgaver på en mere skånsom måde, forklarer Andreas Holtermann.
"Frygt for smerte gør ondt værre"
For megen fokus på at undgå rygsmerter og fysisk udfoldelse som foroverbøjede stillinger kan dog have en negativ konsekvens, påpeger rygeksperten Tom Bendix.
- Er man overdrevet optaget af ikke at få ondt i ryggen, kommer der muskelspændinger, som bidrager væsentligt til smerte, siger han.
Og i modsætning til, hvad man engang troede, har fysisk belastning på jobbet kun en lille betydning for rygsmerter, understreger Tom Bendix.
Ifølge ham kan man aldrig fuldstændig undgå rygsmerter. Derimod handler det om at lære, at smerterne ikke er farlige, pointerer han.
FOA : Anerkendelse er god støtte
I FOA er Berit Jakobsen, der er næstformand for fagforeningens Kost- og Servicesektor ikke overrasket over sammenhængen mellem støtte på arbejdet og rygproblemer. Det ser hun blandt andet hos sine egne medlemmer.
- Der er ingen tvivl om, at rengøringspersonale kan klare jobbet bedre, hvis de får god støtte fra kollegaer og ledelse. Men det gør ikke, at rygsmerterne forsvinder, siger hun.
Hun har også et bud på, hvordan man giver medarbejdere brugbar støtte:
- Hvis man bliver anerkendt for at gøre et godt stykke arbejde, oplever man det som god støtte. Rengøringsassistenter vil gerne efterlade et så godt stykke arbejde som overhovedet muligt, men det er svært, for de er presset på tid og ressourcer.
Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Den er foretaget blandt 457 ansatte i 15 forskellige virksomheder i rengørings-, fabriks- og transportindustrien.
Medarbejderne i undersøgelsen fik monteret sensorer, der målte deres bevægelser over flere dage.
Samtidig besvarede de et spørgeskema om intensiteten af smerter i lænden og deres oplevelse af den sociale støtte på arbejdspladsen i forhold til ledelsen og deres kolleger.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø