Arbejdsrelateret stress er ikke så stort et problem, som fagforeninger og medarbejdere giver udtryk for.
Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som tidligere på ugen vakte opsigt med budskabet om, at danskere overdriver stress på arbejdet.
Arbejdsgiverorganisationen henviser til, at meget få anmeldte psykiske arbejdsskader ender med at blive anerkendt - og dermed udløser erstatning, og at Arbejdstilsynet meget sjældent udsteder påbud til virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Begge argumenter skydes ned af en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø, professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet.
DA-direktør Pernille Knudsen fastholder dog, at det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser overordnet er bedre end sit rygte.
- Det lave antal anerkendelser er et udtryk for, at stress og depression sjældent skyldes arbejdsmæssige forhold. Der er med andre ord ikke evidens for, at det er forholdene på arbejdspladsen som gør folk syge, siger hun.
Det er samfundets skyld
DA-direktøren afviser ikke, at mange føler sig stressede, men sætter stort spørgsmålstegn ved, om det har noget med arbejdet at gøre.
- Der er masser af undersøgelser, som viser, at folk føler sig stressede. Jeg kunne ikke drømme om at sige, at det ikke passer. Vores fokus er, hvad der er arbejdsgivernes rolle, og hvornår det er deres skyld, forklarer hun.
Hun understreger, at det moderne arbejdsmarked kræver en omstillingsparathed, som kan være vanskelig at håndtere og kan udgøre en udfordring for den enkelte medarbejder.
- Det er ikke et arbejdsmiljøproblem, men en samfundsudfordring, som virksomhederne er uhyre optaget af. Den enkelte medarbejder har også selv et ansvar for egen sundhed. Medarbejderne er virksomhedernes vigtigste ressource og medarbejdernes trivsel er derfor helt afgørende for, at hjulene kører rundt på de danske arbejdspladser, siger Pernille Knudsen.
Arbejdstilsynet den rette aktør?
Rigsrevisionen har for nylig stemplet Arbejdstilsynets indsats for at opdage og afhjælpe dårligt psykisk arbejdsmiljø som utilstrækkeligt og utidssvarende.
Taler DA dermed ikke imod bedre vidende, når I alligevel bruger et lavt antal påbud som indikator for arbejdsmiljøets tilstand?
- Tværtimod. Det lave antal påbud er udtryk for, at Arbejdstilsynet kun i ganske få tilfælde er rette aktør. Psykisk arbejdsmiljø løses og håndteres bedst af virksomhederne selv. Det kan ske gennem samarbejdssystemet eller via partsaftaler, som styrker virksomhedernes indsats, siger hun.
På konfliktkurs med ledelsesretten
Pernille Knudsen understreger, at danske medarbejdere sammenlignet med andre lande er verdens mest tilfredse.
- Alligevel bliver arbejdspladsen i den offentlige debat fremhævet som et farligt sted, hvor risikoen for stress, nedslidning og arbejdsskader er stor. Alt for sjældent bliver arbejde fremhævet som kilden til et godt liv og et godt helbred, siger hun.
DA er modstander af at give Arbejdstilsynet flere ressourcer og beføjelser til at gribe ind over for arbejdspladser med ondt i det psykiske arbejdsmiljø. Det er i stedet de enkelte arbejdspladser, der skal håndtere problemet.
Er I ikke bare bange for, at andre skal blande sig i, hvor hurtigt medarbejderne skal løbe?
- Hvis man flytter grænserne og giver Arbejdstilsynet mere kompetence kan det godt nærme sig at blive et problem. Hvis de rent faktisk får beføjelser til at gå ind og kontrollere og justere i forhold til at lede og fordele arbejdet, mener jeg, at det er helt oplagt, at der er en udfordring i forhold til ledelsesretten, siger Pernille Knudsen.