Colombia fik tirsdag en meget skidt begyndelse på VM i fodbold i Rusland, da det sydamerikanske land overraskende tabte 1-2 til Japan i gruppe H.
Colombianerne kom på bagkant fra kampens begyndelse, efter at Carlos Sánchez efter tre minutter blokerede en afslutning med armen, så han modtog et direkte rødt kort, og Japan blev tildelt et straffespark.
Begyndelsen på kampen blev dyr, mener Colombias landstræner, José Pékerman.
- Det er hårdt at miste en spiller så tidligt, især en så vigtig spiller.
- På trods af det kom vi tilbage. Men eftersom Japan havde en spiller mere på banen, var det meget svært at erobre bolden, siger argentineren til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) hjemmeside.
Colombia fik udlignet til 1-1 i første halvleg, men 17 minutter før tid headede Yuya Osako sejren hjem for Japan.
Matchvinderen var meget glad for sin scoring.
- Siden jeg var dreng, har det været en drøm for mig at score ved VM, så jeg er meget glad, siger Yuya Osako.
Lidt mere afdæmpet var Japans landstræner, Akira Nishino, der først tiltrådte i jobbet i april efter fyringen af Vahid Halilhodzic.
- Det her er bare en sejr og tre point, så vi skal vente med at fejre, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.