Chok: Prinsessen kendte alt til utroskaben

Underholdning
Prinsesse Madeleine nåede at være kæreste med Jonas Bergström i 8 år. Forlovelsen varede i 8 måneder. (Foto: Scanpix)

Affæren, som var skyld i prinsesse Madeleines afbrudte forlovelse kom ikke så meget bag på hende, som på resten af verden.

Det kan godt være, at verden fik lidt af et chok, da den svenske prinsesse Madeleine og hendes daværende kæreste gennem otte år, Jonas Bergström, brød deres forlovelse i foråret 2010. Forlovelsen blev afblæst efter en kvinde stod frem og fortalte om en hed aften på et hotel med prinsessens kæreste. Men nu viser det sig, at affæren slet ikke kom bag på Madeleine.

Jonas Bergström havde nemlig allerede flere måneder inden krøbet til korset og indrømmet. Eller i hvert fald indrømmet, at en norsk journalist havde ringet til ham for at få en kommentar på den heftige nat med en ung norsk kvinde.

Hun fortalte alt

De nye oplysninger kommer fra en ny podcast fra det svenske ugeblad Svensk Damtidning, hvor utroskabsskandalen bliver taget under kærlig behandling. Det skriver norsk SE&HØR, samme blad, der i foråret 2010 skrev om Jonas Bergstöms sidespring.

Dengang fortalte den norske kvinde Tora Uppstrøm Berg, hvordan hun var landet på Jonas Bergströms hotelværelse i 2009, mens han var på herre-skitur.

Og det var ifølge podcasten netop det, at historien om sidespringet kom frem, der gjorde, at Madeleine valgte at droppe bryllupsplanerne.

Allerede i 2009, da han første gang blev kontaktet af de norske journalister med historien, valgte han ifølge podcasten at fortælle det til Madeleine. Jonas Bergström indrømmede dog ikke, at han havde været utro, men påstod, at det bare var rygter.

Før forlovelsen officielt blev afbrudt i april 2010, havde svenskerne undret sig over, at de ikke så prinsesse Madeleine og hendes forlovede sammen særlig ofte. Da nyheden om bruddet blev sendt ud, sad Madeleine på en fly på vej mod New York, hvor hun tog over for at slikke sine sår.

Ny mand 

I 2013 giftede Madeleine sig med den amerikanske forretningsmand Christopher O'Neill. Scanpix

Og det var netop i New York, at lykken tilsmilede den ny 37-årige prinsesse. Allerede året efter den afbrudte forlovelse fandt hun sammen med rigmanden Chris O’Neill, som hun i dag er gift med. Sammen har de tre børn: Leonore, 5, Nicolas, 4, og den etårige datter Adrienne. Hele familien bor i Florida.

 

Jonas Bergström giftede sig også i 2013 - med Madeleines tidligere veninde Stephanie. Scanpix

Joans Bergström endte med at gifte sig med Stephanie af Klercker – Madeleines barndomsveninde - i 2013. De har to børn sammen.