28 kroner om måneden.
Det beløb vil 48-årige Charlotte Emilie Deleuran have til alt forbrug, når hendes husleje og faste udgifter er betalt, hvis hun bliver boende i sin lejlighed på Amager.
Hun er nemlig en af de danskere, der fra i dag ryger fra kontanthjælp til integrationsydelse.
Det gør hun, fordi hun fra februar 2009 til oktober 2010 boede i Sverige. Godt nok pendlede hun til sit job i Danmark og betalte dansk skat i al den tid. Alligevel får hun nu næsten halveret sin overførselsindkomst.
- Jeg har arbejdet siden 1987 og betalt min skat. Jeg kan slet ikke forstå, jeg er havnet i sådan en situation her. Det virker fuldstændig absurd, siger Charlotte Emilie Deleuran til Avisen.dk.
Indkomster:
Integrationsydelse efter skat m. boligsikring og et særligt tillæg: 8.134 kr.
Udgifter:
Husleje inklusiv varme: 7.100 kr.
El: 740 kr.
Telefon: 99 kr.
Medicin: 167 kr.
Udgifter i alt: 8.106 kr.
Rest: 28 kr.
Charlotte får desuden tilskud til hendes søn, når han er hjemme: 50 kr. pr. dag.
NB. Charlotte Emilie Deleuran har ingen forsikringer og har opsagt sin TV-pakke.
En blandt mange
Ligesom mange andre bliver hun ramt af, at Venstre sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har lavet en ny lov. Den betyder, at borgere, der ikke har boet i Danmark i mindst 7 ud af de sidste 8 år, skal have en særligt lav overførselsindkomst - integrationsydelsen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at cirka 2.600 danske statsborgere fra 1. juli vil modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
For Charlotte Emilie Deleuran betyder det, at hun fra at have fået 10.474 kroner i månedlig kontanthjælp fra den 29. juli kun får 6.010 i integrationsydelse. Det fremgår af et varslingsbrev fra hendes kommune - Tårnby Kommune -, som Avisen.dk har set.
Af kommunens brev fremgår det også, at "det ikke er tilladt for borgere på integrationsydelse at afholde ferie med ydelse".
"Find et værelse"
Charlotte Emilie Deleuran har en 13-årig søn, men da han er frivilligt anbragt på en institution, får hun ikke børnetillæg.
Med boligsikring og et særligt tillæg vil hun månedligt få 8.134 kroner at leve for. Hendes månedlige husleje er 7.100 kroner. Ifølge hende har hun i flere år været skrevet op til billigere boliger i Tårnby - men uden at få nogle tilbudt.
- Jeg har min søn på behandlingsskole, og tør derfor ikke skifte bolig ud med en i en anden kommune, da jeg risikerer, de så har en anden agenda omkring min søn, siger hun.
Hun er også betænkelig ved, at skifte sønnens faste base ud, da han stadig kommer hjem i de fleste weekender.
- Økonomisk kan det jo ikke lade sig gøre, at jeg kan blive boende i min lejlighed. Tænk, hvis jeg skal bo på gaden. Det kan jeg slet ikke se mig selv i, siger hun.
Når hun har ringet for at klage sin nød til Tårnby Kommune, har svaret været, at hun bør skifte lejligheden ud med et værelse, fortæller hun.
- Det er simpelthen så grotesk. Det ville ikke være muligt for mig, så skulle jeg skille mig af med alle mine ting, siger hun.
Troede det var en joke
Charlotte Emilie Deleuran blev varslet om, at hun skulle på integrationsydelse i april. Hendes umiddelbare reaktion var, at der selvfølgelig måtte være sket en fejl.
- Jeg grinte lidt af det, og folk, jeg kender, grinte. Der står for eksempel i brevet, at jeg kan få et tilskud til integrationsydelsen på 1.500 kroner, hvis jeg består en danskeksamen. Det lød som en joke, erindrer hun.
Men da hun efterfølgende kontaktede kommunen, blev hun klar over, at der ikke var tale om en misforståelse.
- Man føler sig ikke særlig ønsket i sit eget land. Bare ordet integration. Skal jeg integreres i mit eget land? Jeg er født her af danske forældre og er faktisk født Frederiksen. Jeg er så dansk, du tror det er løgn, siger Charlotte Emilie Deleuran.
Føler sig ikke hørt
Charlotte Emilie Deleuran forstår ikke, hvorfor hendes bopælsadresse for flere år siden, nu får så indgribende betydning for hendes økonomi. Da hun sammen med en kæreste rykkede til den anden side af Øresund, var det fordi en lav svensk krone og billige boligpriser lokkede.
- Det skulle prøves. Vi bor jo på Amager, så det var tæt på. Men vi blev trætte af at pendle, og derfor tog vi hjem igen, fortæller hun.
Da Charlotte Emilie Deleuran kom tilbage fra Sverige fortsatte hun i sit job i den sociale hjemmepleje i Købehavn, hvor hun blandt andet arbejdede med psykisk syge borgere.
Men efter 13 operationer for endometriose og en depression blev hun fyret. Derefter kom hun på sygedagpenge og senere på kontanthjælp. At hun nu igen bliver nedsat i ydelse, forstår hun slet ikke logikken i.
- Jeg er sygemeldt med PTSD, og det er ikke, fordi jeg skal lyde ynkelig, men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke søge mig et arbejde. Jeg var på vej til at skulle i arbejdsprøvning, men det vil jeg ikke, så længe det her med integrationsydelsen står på, for det kan jeg ikke overskue oveni, forklarer hun.
Charlotte Emilie Deleuran har klaget til kommunen over, at hun skal på integrationsydelse, men kommunen har fastholdt sin afgørelse. Sagen er nu havnet i Ankestyrelsen.
- Psykisk er det her benhårdt. Jeg føler jeg slår i en pude, men ingen hører, hvad jeg siger, for regeringen har talt, og så er det bare sådan, siger Charlotte Emilie Deleuran.
Mange nye love
I Tårnby Kommune ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag, da den endnu ikke er afgjort.
Men centerlederen ved kommunens socialcenter, Flemming Larsen, påpeger, at kommunerne er vant til på kort tid at sætte sig ind i nye love. Det kan dog være problematisk, pointerer han.
- Specielt med de her nye rammelovgivninger vil der altid være særlige hjørner af lovgivningen, som ikke er helt tydeligt belyst. Så er det meget godt, at vi har et ankesystem, der kan vejlede kommuner, siger han.
Kommunen har ikke et standard-svar til borgere i bekneb om, at de må finde sig et værelse, forsikrer centerchefen. Men kommunen har pligt til at vejlede, forklarer han:
- Nogle af dem, der bliver omfattet af de her regler omkring integrationsydelse, bor i forholdsvis dyre boliger. Og så skal vi give en generel vejledning til, hvordan man kan få sin økonomi til at hænge sammen, for der er helt klart nogle, der får udfordringer.
Kravet om integrationsydelse "gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen". Sådan står der i loven vedrørende integrationydelse.
Men hvordan loven skal læses, er der ikke klarhed over.
Johanne Back Sørensen, der er juridisk leder ved Den Sociale Retshjælps Fond i Århus, vurderer, at Tårnby Kommune muligvis kan have fejltolket loven.
- Hvorvidt det strider mod EU-retten vil være op til EU-domstolen at afgøre, men meget tyder på, at EU-retten er overtrådt, påpeger hun.
Socialretsekspert Kirsten Ketcher mener dog ikke, at det er kommunerne, der er forkert på den:
- Det er den tolkning, lovens forarbejder lægger op til, så kommunerne fortolker for så vidt loven korrekt. Men det strider imod EU-retten, og det strider mod vores rettigheder som unionsborgere. Som unionsborger, har man ret til at bevæge sig frit i EU, uden at der lægges hindringer i vejen for den frie bevægelighed. Det er strengt forbudt at straffe folk, fordi de har udnyttet denne ret.