Da CEPOS startede sin virksomhed i foråret 2005, var der høje forventninger til denne nye, liberalistiske tænketank. Borgerlige kendisser stod i kø for at lade sig associere med denne nye højborg for borgerlig tænkning. Målet var klart:Der skulle leveres borgerlige analyser af samfund, økonomi og politik. Og alt sammen under det neutralt og videnskabeligt klingende navn Center for Politiske Studier (CEPOS).
Usagligt og partisk
Nu, nogle år efter, er det dog klart, at det har været småt med de neutrale, videnskabelige endsige saglige analyser og indlæg fra CEPOS side.
CEPOS har vist sig at være en ideologisk propagandamaskine, der med stigende selvtilfredshed har leveret den ene borgerlige selvfølgelighed efter den anden. Og alt det kunne jo også være udmærket, hvis ikke det var fordi man i udgangspunktet lancerede sig selv som et seriøst initiativ med videnskabelige – ja, nærmest universitære – ambitioner.
Så langt er man på ingen måde kommet. CEPOS er i dag en blanding af ideologisk utopisme, propaganda- og lobbyvirksomhed, hvor de unge, rige og succesfulde kan mødes i deres egen lukkede klub for at udveksle erfaringer, aktietips og fremme hinandens karrierer.
Ingen overraskelse
I et sådant miskmask af politiserende sludder er det jo ingen overraskelse, at Henrik Fogh Rasmussen kan udgive et hyldestskrift til neokonservatismen i USA (bogen Amerikanske Tilstande ).
Og selvom der trods alt kun er tale om en debatbog og ikke en videnskabelig afhandling, så er det alligevel utroligt, som Nyhedsavisen har dokumenteret det, at man kan slippe af sted med at skrive en bog, der i den grad bygger på selektiv og ideologisk kildebehandling og så udgive det i et regi, der påberåber sig at være en uafhængig tænketank med forskningsmæssige aspirationer. Ja, CEPOS har sågar stiftet sit eget universitet!
At der i den grad sjuskes og fordrejes med dokumentationen, som det har vist sig åbenbart at være tilfældet med Henrik Fogh Rasmussens Amerikanske Tilstande , undergraver selvfølgelig enhver ambition, som CEPOS måtte have om at placere sig som en seriøs og forskningsbaseret institution i samfundet.
Og det er klart, at alle, der stadig måtte ønske at referere til CEPOS som autoritet eller ekspertise i samfundsdebatten, må gøre sig klart, at de dermed samtidig afskriver sig muligheden for at blive taget seriøst. De er i stedet blevet aktører i CEPOS’ ideologiske og propagandistiske kamp for et liberalistisk Danmark (efter amerikansk forbillede?).