Retten i Lyngby tog mandag hul på den erstatningssag, som Camilla Broe har anlagt mod de danske myndigheder i forbindelse med hendes fængsling og efterfølgende udlevering til USA.
USA krævede i 2007 Camilla Broe udleveret for en stribe indsmuglinger af ecstasy. Efter et længere juridisk tovtrækkeri blev hun i september 2009 udleveret til de amerikanske myndigheder.
Det var muligt efter reglerne i terrorpakken fra 2002, der tillod udlevering af danske statsborgere til lande uden for Norden, og Camilla Broe var den første, der blev udleveret til et land udenfor Europa.
Men i USA viste det sig, at sagen mod hende var forældet.
De amerikanske myndigheders anklageskrift var dateret 26. marts 2003. Og heri var omtalt 10 indsmuglinger, hvoraf den sidste foregik 22. februar 1998.
Men da forældelsesfristen er fem år, konstaterede en dommer i Miami, at sagen ikke skulle behandles - noget hendes forsvarer, Michael Juul Eriksen havde påpeget fra sagens start.
Efter et halvt års varetægtsfængsling i USA kom Camilla Bro den 1. marts 2010 hjem til Danmark.
I alt kom Camilla Broe til at tilbringe næsten halvandet år bag tremmer, og hun kræver derfor godt 2,6 millioner kroner i erstatning for blandt andet uberettiget varetægtsfængsling, tab af arbejdsfortjeneste og udgifter til en amerikansk forsvarer.
Rigsadvokaten har afvist kravet.
- Hvis der skal udbetales erstatning, kræver det, at betingelserne for udlevering ikke var til stede, forklarer statsadvokatens repræsentant, Gyrithe Ulrich, rigsadvokatens beslutning med ved erstatningssagens start.
- De danske myndigheder har ikke indflydelse på straffesager i udlandet, fortsætter hun.
De danske myndigheders holdning er, at hvis Camilla Broe vil have erstatning, må hun kræve den af de amerikanske myndigheder.
Retten i Lyngby ventes at tage stilling til erstatningskravet i næste uge, men uanset om Camilla Broe får ret eller ej forventer både hendes advokat og statsadvokaten, at kendelsen vil blive kæret til Østre Landsret.
/ritzau/