Sangerinden Britney Spears er ude af afvænningsklinikken, og hun er vred.
Nu giver hun eksveninden Paris Hilton skylden for, at hun røg så langt ud i efteråret. Det fortæller Tmz.com.
Britney har lige fyret sin manager Larry Rudolph, og hjemmesiden mener at vide grunden.
Det var nemlig Larry Rudolph, der introducerede Britney Spears til den hårdkogte festpige Paris Hilton.
Først så Paris sig selv som en rollemodel for Spears. Hun erklærede endda, at Spears var »taknemmelig over at være under Paris’ vinge.«
Men kort efter at den alliance var en realitet, gik pigernes venskab i stykker.
Nu giver Britney så Paris skylden for sin nedtur, hvor man blandt andet så hende uden trusser, barberet skaldet og generelt langt fra det teenage-image, som hun ellers var kendt for.