Man må tro om igen, hvis man tænker, at beretningerne fra de overlevende fra det norske terrorangreb ikke gør indtryk på gerningsmanden selv.
Det gør de nemlig, hvis man skal tro Anders Breiviks egne ord.
Her siger han, at det også er svært for ham at høre vidneudsagnene fra de overlevende fra Regeringskvarteret i Oslo 22. juli sidste år.
Men han fastholder, at angrebet var nødvendigt.
- Det er umuligt ikke at blive grebet af alle beskrivelserne. Det er sikkert meget barskere for andre end for mig, men det er også hårdt for mig.
Det svarer Breivik på spørgsmålet om, hvordan det var at lytte til de overlevendes beretninger i Oslo Byret onsdag formiddag.
- Jeg har hele tiden sagt, at det var grusomt, og at vold er den sidste løsning. Det er den mest ekstreme handling at tage et andens liv, siger Breivik og gentager det, han har sagt flere gange i retten.
Men det ændrer ifølge Breivik ikke "grundlaget for aktionen".
- Jeg og mange andre havde håbet på, at Arbeiiderpartiet og andre magthavere ville ændre deres syn og lære af deres fejl, siger Breivik.
Han tilføjer, at han havde håbet, at regeringspartiet ville have sagt undskyld for at have "druknet landet i immigranter".
I forbindelse med Anders Behring Breiviks kommentarer til den første mentalundersøgelse i retten siger han, at han fattede sympati for psykiaterne Synne Sørheim og Torgeir Husby, da samtalerne begyndte med dem sidste efterår.
Breivik fortæller, at han ønskede at være så åben som muligt, og at han fortalte det samme til dem, som politiet havde fået at vide.
- Jeg regnede med, at de ville foretage et objektivt stykke arbejde og håbede, at de ikke var for følelsesmæssigt knyttet til hændelsen, siger Breivik.
De to psykiatere konkluderede i deres undersøgelse, at Breivik ikke var strafferetslig tilregnelig. Netop spørgsmålet om tilregnelighed betyder meget for Breivik i retten. Mest af alt frygter han med sine egne ord at blive sendt i et "galehus".