På to år er Bloomit gået fra at være en blomsterbutik med en idé og to testbutikker til et landsdækkende netværk af frivillige blomsterhandlere. Kæden er hastigt på vej mod 100 forhandlere og en omsætning på 50 millioner kroner, og der er ingen planer om at sætte farten ned.
Succesen udspringer af, at Bloomit ud fra erfaringer fra egen blomsterforretning har skabt en IT-platform, der gør det muligt for de enkelte blomsterhandlere at drive en sundere forretning og tilmed levere et bedre produkt. Det fortæller Claus Lethenborg, direktør og stifter af Bloomit:
– Vores netværk vokser markant, fordi vores IT-platform giver reelle løsninger til udfordringer, som blomsterforretninger møder til daglig. En udfordring for mange blomsterforretninger er, at de er låst af at skulle købe bestemte blomstersorter. Ved at sælge ud fra størrelse, form og farve får forbrugeren et flottere produkt til prisen, og blomsterhandleren har mindre spild og dermed bedre indtjening. Samtidig er det mere bæredygtigt.
Fra fysisk blomsterbutik til online handel
– Vi bryder med den gængse tilgang blandt online blomsterkæder, hvor buketter skal bindes af forudbestemte blomstersorter såsom tre roser og fire aralieblade. I stedet udnytter vi det kæmpestore potentiale i at sælge buketter ud fra forbrugerens ønske om størrelse, form og farve. En lav tæt buket i for eksempel hvide og grønne farver kan laves af mange forskellige blomster, siger Claus Lethenborg.
Ifølge direktøren får kunderne typisk 30 procent mere for pengene, og fordi blomsterforhandlerne ikke er låst i forhold til at føre et bestemt sortiment, har de bedre vilkår for at tjene penge.
– Med en relativt lille investering har vi vist, at vores teknologi og forretningsmodel holder på det danske marked. Nu handler det om at skabe sorte tal og få konceptet skaleret og ud i verden. Verdensmarkedet er kæmpestort og det er her den helt store vækstrejse begynder. Der er ingen tvivl om, at det at skabe et internationalt brand, med tilstedeværelse i mange lande, og med en omsætning betydeligt større end i dag, er en klar ambition, siger Claus Lethenborg.
Nærvær og professionel service skal fortsat være nøgleord for virksomheden også som international spiller. Foto: PR
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.