Blog

Af Lisbeth Riisager Henriksen

Om Lisbeth Riisager Henriksen

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

Denne blog er et indspark i samfundsdebatten med særligt fokus på forhold, der berører syge mennesker og mennesker med handicap. Den handler om socialpolitik, beskæftigelsespolitik, og sundheds- og handicappolitik.

”STAKKELHADERE”. Jeg spærrede øjnene op, da jeg læste dette nye og forfærdelige ord i et interview i Berlingske med Henrik Sass Larsen (S) torsdag. Han sagde: "Går vi videre med reformer af arbejdsudbuddet, overskrider vi grænsen og bliver "stakkelhadere"."

Udsagnet kommer i kølvandet på, at flere økonomer har advaret mod at gennemføre flere reformer af arbejdsudbuddet (arbejdsudbud = udbud af arbejdstagere). Det gælder blandt andet økonomiprofessor Nina Smith, som har været med i kommissionsarbejdet bag de seneste 25 års arbejdsmarkedsreformer. Selvom hun altså har stået i spidsen for mange års reformer, advarer hun om, at det nu er nok.

Læs også:

Blogger: Kun totalitære regimer fratager befolkningsgrupper retten til selv at bestemme bopæl

HUN UDTALTE til Information den 5. januar 2017, at ”… man skal måske stille sig spørgsmålet, om alle skal være en del af arbejdsstyrken for enhver pris, for økonomisk set er det dyrt, og menneskeligt set er det måske forkert. Hvis vi stadig skal kunne sige, at vi har en velfærdsstat, så er der ikke megen tryghed og værdighed for de allersvageste, hvis de for enhver pris skal aktiveres”.

Og til Politiken har hun udtalt: ”Hvis man kun kan arbejde en time om ugen, giver det så mening – økonomisk set? Og menneskeligt set?”

Det er udsagn, som mange af os andre har udtrykt i årevis, men som der nu bliver lyttet til fra dele af Folketinget, fordi de kommer fra en økonom.

NU HAR SOCIALDEMOKRATIET benyttet lejligheden til at positionere sig i en debat, hvor VLAK-regeringen med Venstre i spidsen har meldt ud, at den, trods økonomernes advarsler og meldinger om solid dansk økonomi, ønsker at fortsætte reformvejen. Sass Larsen giver den i et stort spin-nummer, som skal få befolkningens opmærksomhed væk fra alle de onde reformer, som Socialdemokratiet har været med til at gennemføre – jeg tænker især på reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og den første kontanthjælpsreform, alle reformer fra Helle Thorning-Schmidts regeringstid, som har fået vidtrækkende konsekvenser for rigtig mange mennesker.

Læs også:

Blogger: Det skete under nazismen, og noget lignende sker igen

SASS LARSEN SIGER i interviewet, at han med udtrykket stakkelhader ”… advarer (…) mod at gå videre ud af den sti, der går ud på at presse ledige i job”, og at de "… ledige skal ikke "pines og plages" yderligere". Og han understreger: "Man skal passe på med at forfølge mennesker, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, med mindre man piner og plager dem meget kraftigt".

Det kunne ligne antydningen af en indrømmelse omkring den førte beskæftigelsespolitiks plagsomme karakter siden Thorning-Schmidt. Men det er det ikke. Læg mærke til, hvad han faktisk siger: Borgerne skal ikke pines "YDERLIGERE", og man skal ikke gå "VIDERE” ad reformstien.

MEN MAN PINER og plager ALLEREDE kronisk og langvarigt syge mennesker med de gennemførte reformer! Det har man gjort i flere år, og det har medierne dokumenteret utallige eksempler på. Så det er ikke nogen særlig ophøjet form for godhed af et parti at love, at man ikke vil plage folk ENDNU MERE. Og de aktuelle pinsler (som blandt andet lange ressourceforløb) vil fortsætte med Socialdemokratiet om bord, hvis man tager Henrik Sass Larsens udsagn alvorligt – for dem tager han ikke direkte afstand fra i interviewet.

Samtidig siger hans formuleringer mig, at Socialdemokratiet godt er klar over, at deres reformamok over for syge og ledige er gået over stregen for, hvad der er okay. At den pressede og presser de syge borgere langt ud over evne, så det grænser til at være forfølgelse. Nu forsøger han så at positionere Socialdemokratiet som dem, der respekterer grænserne for værdig behandling af borgere – modsat VLAK-regeringen. Men udmeldingen er ét stort, velkalkuleret spinnummer!

Læs også:

Blogger: Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken

I DAG SER VI en stigende politisk foragt over for den svage eller svagt stillede i samfundet og en beundring af det stærke, robuste og konkurrencedygtige menneske. Jeg er ked af at skrive det, men det er et uhyggeligt lighedstræk mellem Hitlers Tyskland og vores konkurrenceudsatte Danmark. Den foragt er Socialdemokratiet, Radikale og SF på mange måder gået forrest med at vise via reformerne af førtidspension, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge og kontanthjælp (den første) under Thorning-Schmidt. Og derfor er ”stakkelhader” i virkeligheden et afslørende og centralt ord.

At Venstre, Konservative, Liberal Alliance og til i en vis grad også Dansk Folkeparti med deres deltagelse i de samme reformer (Dansk Folkeparti dog ikke i førtidspensionsreformen) og med den nye kontanthjælpsreform har udvist en foragt for de syge på fuldt samme niveau, gør ikke sagen bedre.

Det er selvsagt nødvendigt, men ikke godt nok, når Socialdemokratiet nu ”lover”, at de ikke vil pine borgerne ”yderligere”. Borgerne skal overhovedet ikke pines.

HVIS MAN I SOCIALDEMOKRATIET vil fremstå troværdigt i meldingen om, at man ikke ønsker at være ”stakkelhader” (længere), så bør man vise det i handling. Det kan kun ske ved at insistere på at rulle de værste dele af reformerne tilbage. Inden længe har man chancen for at påvirke den første af reformerne: reformen af førtidspension og fleksjob, når man sammen med den øvrige forligskreds skal udarbejde den første officielle evaluering af reformen. Se her, hvordan man bør ændre reformen.