Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.
DA DANSKERNE OG BRITERNE i 1972 stemte om EF, havde de færreste nok fantasi til at forestille sig, at fællesmarkedet ville udvikle sig til den bureaukratiske monstrøsitet, vi i dag kender som EU.
EU har i årenes løb siddet som en kæmpemæssig edderkop, som vikler medlemslandene ind i sit politiske spind. Vi har mistet mere og mere magt til Bruxelles, så EU nu trækker i trådene på en lang række punkter, som vi i sin tid fik at vide, at EU aldrig ville få indflydelse på.
Alligevel er vi ikke blevet hørt siden 1972 om vi fortsat vil være med i EU. Der sidder nemlig en lille gruppe af EU-begejstrede politikere på Christiansborg, der er hunderædde for befolkningens dom over hele det kuldsejlede EU-projekt.
Men briterne har vist os, at det ikke er drømmetænkning at melde sig ud af EU, og deres beslutning har vakt genklang i hele Europa. Samtidig sidder vi tilbage i EU med Juncker og Macron, som hele tiden kæmper for at få endnu mere magt til EU.
EU BLANDER SIG ALLE VEGNE. EU har opnået magt til at blande sig i vores arbejdsmarked. Her er EU’s princip om arbejdskraftens fri bevægelighed med til at give plads til underbetaling og udnyttelse af arbejdstagerne.
EU blander sig også i vores forbrugerbeskyttelse. EU kan f.eks. tvinge Folketinget til at acceptere mad med madsminke på grund af EU’s konkurrenceregler. Samtidig har EU’s sparepolitik kun gjort krisen værre og medført øget fattigdom og social nød i hele Europa.
På sin vis har vi gradvist vænnet os til, at det danske folkestyre – og dermed alle os der bor i Danmark - har fået mindre og mindre at skulle have sagt om vigtige spørgsmål i vores samfund. På helt centrale områder bestemmer EU nemlig langt mere end Folketinget, og man hører tit danske politikere sige, at de ikke kan gøre dette eller hint ”på grund af EU”.
GROTESKE EU-SAGER. Gang på gang står vi som borgere over for sager i EU, hvor vi tænker: ”Det her er simpelthen løgn!”
Vi har for eksempel set, hvordan EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker med fuldkommen straffrihed har været dybt involveret i at gøre Luxembourg til et paradis for skattesnydere. Reelt har han har altså medvirket til at stjæle de penge, som skulle gå til de europæiske borgeres uddannelse, sundhed og velfærd i Europa. Men har det haft indflydelse på hans EU-toppost? Ikke det fjerneste. Vi taler jo om EU!
Vi har også set, hvordan den tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso efter et par års pause kunne hoppe fra sin position i EU-toppen til en millionstilling hos Goldman Sachs – som EU-lobbyist. Velbekomme!
Alt i alt vidner disse sager om et EU-system, hvor ingen drages til ansvar og hvor Fanden hytter sine egne. Det kan næppe undre, at politikerleden vokser.
NALLERNE VÆK! Derfor er det også på høje tid, at vi får muligheden for at sige: ”Nallerne væk, EU!”
EU skal blande sig langt uden om, hvordan vi organiserer vores samfund. Og EU skal holde snitterne langt væk fra vores arbejdsmarkedsmodel og vores velfærdsstat.
Det betyder også, at borgerne skal spørges, nu hvor Juncker sætter gang i sit store reform-tog. I Folkebevægelsen mod EU kræver vi, at borgerne genvinder magten. Vi kræver en folkeafstemning om en dansk udtræden af EU. Vi kræver et Daxit!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.