Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt (M), ønsker, at svenskernes militære indsats i Afghanistan skal fortsætte - også efter at Nato-indsatsen afsluttes i 2014.
- Vi har talt om, at vi vil lade maksimalt 200 militærpersoner blive i landet. De vil kunne bidrage i uddannelsesindsatser eller med andet, som ikke er kamphandlinger, siger Bildt til avisen Dagens Nyheter.
Næste uge indleder den svenske regering, Miljöpartiet og Socialdemokraterna drøftelser om fremtiden for den svenske indsats i Afghanistan.
- Jeg havde håbet, at vi var kommet længere i denne proces på nuværende tidspunkt, men det har taget meget lang tid for amerikanerne at definere, hvad deres planer er, og de har endnu ikke gjort det, siger Bildt.
Det svenske miljøpartis udenrigsordfører, Bodil Ceballos, siger, at der kræves en bred enighed i Riksdagen og et FN-mandat, hvis hendes parti skal støtte en fortsat indsats.
- Da jeg besøgte Natos hovedkvarter i december, var det kun Tyskland og Sverige, som havde sagt noget om at blive tilbage. Det er lidt rystende. Det får en til at stille spørgsmål ved, hvorfor netop vi skal blive tilbage, siger hun.
Carl Bildt var i Afghanistan i slutningen af april. Det var hans 10. besøg i landet, og han siger, at den øgede vold i landet er udtryk for, at Taliban ikke er parat til at gå ind i en forhandlingsproces om en fredsaftale før det afghanske præsidentvalg i 2014.
- Jag tror, at det er vanskeligt for Taliban både være i gang med en forårsoffensiv og føre politiske forhandlinger. Det bliver et dobbelt budskab. Så jeg antager, at Taliban forsøger at konsolidere sin position, siger Carl Bildt.
Carl Bildt mener, at risikoen for, at talibanerne igen overtager magten i hele Afghanistan er meget lille, men han ser andre større farer.
- Det store problem er narkotika. Afghanistan har en markedsandel på 93 procent af verdens heroin. Det kan udgøre halvdelen af landets økonomi, hvilket er en større andel end i noget andet land i verden.
Bildt fremfører samtidig, at narkotikahandel forstærker korruptionen i landet og betoner, at det er afgørende, at præsidentvalget næste år bliver opfattet som legitimt.
/ritzau/