Kimen til at forstå menneskers biologiske ur blev lagt ved en række forsøg med bananfluer helt tilbage i 1984.
Det var de to genforskere, nu 73-årige Michael Rosbach og 72-årige Jeffrey Hall, der stod bag forsøgene.
Mandag blev det offentliggjort, at de to amerikanere sammen med deres tidligere konkurrent Michael Young modtager Nobelprisen i medicin 2017 for deres forskning i "molekylære mekanismer, der kontrollerer den cirkadiske rytme".
Igennem bananflueforsøgene opdagede de amerikanske forskere, at visse bananfluer havde en anderledes døgnrytme end normale bananfluer.
Forskellene skyldtes genetiske forskelle mellem fluerne, forklarer professor ved institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Torben Heick Jensen.
- De har fundet op mod ti gener, som har en effekt. Hvis de bliver muteret, mister fluen simpelthen evnen til at opretholde en normal døgnrytme, forklarer Torben Heick Jensen.
Torben Heick Jensen har tidligere arbejdet sammen med Michael Rosbash i et amerikansk laboratorium og er "glædeligt overrasket" over prisen til den amerikanske kollega.
Den danske professor mener, at amerikanernes succes skyldes en umage kombination af fagligheder og personligheder.
- Jeffrey Hall var en meget excentrisk person, der altid kom kørende på sin Harley Davidson på arbejde. En rigtig hippietype, en typisk fluegenetiker af den generation, siger professoren.
- Koblingen med en vaskeægte molekylærbiolog som Michael Rosbach, der kunne klone gener, var den cocktail, der gav gennembruddet for dem, siger han.
Torben Heick Jensen understreger, at deres forskning har betydet enormt meget for den videnskabelige verden, fordi det var første gang, det lykkedes at klone et gen, der kunne kontrollere adfærd i dyr.
Inden for den medicinske verden er der dog også en række perspektiver i den amerikanske forskning, forklarer den danske professor.
- Døgnrytmeforskningen vil være et uundværligt fundament for dem, der vil designe lægemidler, der skal afhjælpe søvnproblemer, siger han.
Professoren forklarer blandt andet, at der udvikles lægemidler, der kan afhjælpe jetlag.
Men han understreger også, at forskningen endnu kun "har skrabet i overfladen".
Nobelprisen blev oprettet på grundlag af opfinderen, videnskabsmanden, entreprenøren, skribenten og pacifisten Alfred Nobels testamente.
I denne uge uddeles også Nobelpriserne i fysik, litteratur og kemi samt fredsprisen.
/ritzau/