Det bliver de allersvageste, der kommer til at betale regningen for den nye refusionsreform, der blandt andet giver kommunerne mindre tilskud til offentlige ydelser jo længere en person er ledig.
Det frygter Peder Bæk, der er tidligere jord- og betonarbejder, arbejdsløs og ophavsmand til facebookgrupperne 'Behandl os ordentligt' og 'Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker'.
- Hvis kommunerne skal spare, så går de ind og gør det der, hvor det er hurtigst og nemmest. Og så kunne jeg frygte, det går ud over mig og de endnu svagere, som eksempelvis skal hjælpes ud i et fleksjob og ikke kan arbejde så mange timer. Jeg frygter, at de lader os sejle vores egen sø, siger 60-årige Peder Bæk, der blev ledig i 2010.
Opråbet kommer efter, at Folketinget med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i spidsen tirsdag vedtog den nye refusionsreform. De nuværende regler erstattes af et nyt system: Kommunerne får tilbagebetalt 80 procent af forsørgelsesudgifterne til den arbejdsløse i de første fire uger, personen er arbejdsløs. Derefter får kommunerne færre og færre penge fra staten, indtil man efter et år kun får refunderet 20 procent af udgifterne. Det skal ifølge ministeren motivere kommunerne til at få arbejdsløse hurtigere i job.
Har altid været sådan
Men det har tidligere mødt kritik fra blandt andre fagbevægelsen og Rådet for Socialt Udsatte. Kommunerne vil hellere hjælpe ’stærke’ ledige med at komme hurtigst muligt i arbejde og ud af det kommunale system, frem for at prioritere længere forløb for de mest udsatte, hvor resultaterne er mere usikre. Peder Bæk er enig.
- Det har altid været sådan, at de stærke kommer først. Hvis ikke du er stærk, skal der mere til, for at du kommer i arbejde. Og det er klart, at det tager flere af kommunernes ressourcer, siger han.
Derudover går bekymringen fra både fagbevægelsen og Enhedslisten også på, om kommunerne vil føle sig pressede til at lade de langtidsledige falde ned på billigere ydelser, fordi de bliver for dyre, når der kun er 20 procents tilskud at hente. Det overrasker ikke Peder Bæk.
- Regningen er altid havnet hos dem på overførsel uden for arbejdsmarkedet. Lige meget hvor meget vi koger suppe på det her, så mangler vi jobs. Hvad er det man får ud af at tæske rundt i reformer? Flere fattige. Det er det eneste, jeg kan se, siger Peder Bæk.