Tre borgmestre var tidligere i dag ude at advare om, at den refusionsreform, der onsdag blev vedtaget i Folketinget, ville ramme de kommuner, der i forvejen har en høj arbejdsløshed.
- Reformen er tosset for at sige det ligeud, for den rammer de kommuner, der i forvejen har problemer, og har en meget høj arbejdsløshed. Det er et fuldstændigt vanvittigt forslag og et udslag af regeringens asociale politik, lød det blandt andet fra Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) til Avisen.dk.
Hos regeringspartiet Venstre forstår socialordfører Jan E. Jørgensen godt bekymringen, men han understreger, at der altid vil være nogle, der er utilfredse.
- Det er utrolig indviklet at finde nogle modeller, som munder ud i 100 procents millimeter-retfærdighed. Og hver gang du laver ændringer i refusionssystemet, er der nogle der får, og dem hører man ikke fra, og så er der nogle der mister, og dem hører man fra, siger Jan E. Jørgensen til Avisen.dk.
Kommunerne har et ansvar
Med reformen får kommunerne mindre tilskud til offentlige ydelser fra staten, jo længere tid en borger er ledig. Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) får kommunerne dermed et "klart økonomisk incitament til, at den enkelte ledige hurtigt og målrettet får den fornødne støtte til at komme i beskæftigelse." Det har han tidligere udtalt til Ritzau.
Og kommunerne har et ansvar for, hvor mange arbejdsløse, de har boende, lyder det fra Venstres socialordfører.
- Det er ikke kun kommunernes egen skyld, hvis de har mange arbejdsløse, men omvendt er det altså noget, som kommunen har indflydelse på. Hvis man er borgmester og siger, at man ikke har nogen som helst indflydelse på, hvor mange arbejdsløse, der er i ens kommune, så kunne det godt være, at man skulle finde på noget andet at lave, for selvfølgelig har det betydning, hvad kommunerne laver af diverse vækstfremmende tiltag, siger Jan E. Jørgensen. Han understreger, at der selvfølgelig også er andre faktorer, der spiller ind på, hvor i landet arbejdsløsheden er større og mindre.
Hos Venstre vil man nu se tiden an og vurdere effekten af reformen.
- Vi vil selvfølgelig se på, om der er behov for at revidere reformen, når den har kørt noget tid. Det her er bedste mands bedste bud på, hvordan man kunne lave systemet en lille smule bedre, siger Jan E. Jørgensen.
Bag reformen står udover Venstre også S, DF, R og K. Reformen træder i kraft den 1. januar næste år.