- De dulmer sig med en halv flaske rødvin, tager smertestillende medicin eller ligger i fosterstilling bag nedrullede gardiner, når de kommer hjem.
Ordene kommer fra arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet. Han konkluderer sammen med kollegaen Bendt T. Pedersen, at de offentligt ansatte akademikere i stigende grad bliver ramt af mental nedslidning og stress.
Det skriver Magisterbladet.
De får hovedpine, synsforstyrrelser, muskelspændinger, sover dårligt, har perioder med tungsind, får forstærkede allergireaktioner, ryglidelser og andre problemer med kroppen. Problemet er, at de ikke bliver rigtig syge eller helt raske.
- De fungerer bare ikke særlig godt, siger Einer B. Baldursson.
Gode leveår vil falde
- Inden for en kort årrække vil vi også se, at nedbrydningen får betydning for vidensarbejdernes livsforventninger. Der er grund til at frygte, at antallet af gode leveår vil stagnere eller falde, mens årene med forringet livskvalitet stiger, vurderer Einar Baldursson.
Han sammenligner tilstanden med arbejdsmiljøskandalen i Simens Windpower, hvor medarbejderne i årevis blev udsat for ekstremt sundhedsskadeligt arbejdsmiljø ved at arbejde med epoxy.
Den primære årsag er ikke - som man ellers kunne tro - stigende arbejdspres og flere opgaver, mener forskerne. Årsagen er medarbejdernes leder, der alt for ofte løber fra ansvaret.
Lederen løber fra ansvaret
- Det drejer sig især om ansvarsunddragende ledelse, om stærke modsætninger mellem de værdier, medarbejderne og arbejdspladsen har, og en indre kompasnål, der derfor begynder at svigte, siger Einar Baldursson.
Det skyldes, at den højtuddannede ser sit arbejde som det, der definerer dem som menneske.
- Jo mere dit arbejde betyder, jo hårdere rammes du, når der er problemer på din arbejdsplads, forklarer Einar Baldursson.
Han ser hele tiden mennesker på klinikken, der er blevet mentalt nedbrudt af at være underlagt ansvarsunddragende ledelse.
- Ved årtusindeskiftet marcherede medarbejderne mod fremtiden, men ledelsen blev i det forrige århundrede. Ledelsen har ikke tilpasset sig de ændrede forhold. Tværtimod. Den er blevet en forhindring og et lag, der bare tilraner sig ressourcer og goder, forklarer Einar Baldursson.