Efter 25 år i sygeplejefaget måtte Anette Bruun-Villadsen lade sig sygemelde med stress i februar i år.
Det skriver DR Sjælland.
Hendes sygemelding var kulminationen på mange omstruktureringer, sammenlægninger af afdelinger, nye it-systemer, hendes rolle som tillidsrepræsentant samt en oplevelse af at gå på kompromis med sine faglige standarder som sygeplejerske. Også de generelle nedskæringer i sundhedssektoren og de færre varme hænder spillede ind.
Symptomerne begyndte et par år, inden hun blev sygemeldt.
- Det var en nedadgående spiral. Jeg manglede søvn og var kronisk træt. Jeg lukkede også mere og mere af for det sociale liv i troen på, at det kunne gøre mig frisk igen, fortæller hun til Avisen.dk.
Filmen knækkede ved en helt almindelig rutinemæssig opgave.
- Jeg fik en stærk løbetrang. Jeg skulle væk fra min afdeling og sygehuset, men jeg fik kæmpet mig igennem dagen. Da jeg kom hjem, græd jeg i halvandet døgn, siger Anette Bruun-Villadsen.
Et sygt system
Det viste sig, at hendes stress havde stået på så længe, at hun havde udviklet en middelsvær depression.
Anette Bruun-Villadsen forstår godt, hvorfor så mange sygeplejersker kæmper med stress.
- Med de forhold de byder os, så kan man kun gå ned med stress, siger hun.
Anette Bruun-Villadsen fik hjælp i sin fagforening, men det er faktisk problematisk, mener hun.
- I virkeligheden er stress et ledelseansvar. Det her er symptombehandling. Det er ukonstruktivt og skubber folk ud i klatsygemeldinger, siger hun.
Hun hæfter sig også ved, at ordet 'robust' optræder i flere og flere jobannoncer inden for hendes fag.
- Sådan en som mig bliver betegnet som skrøbelig. Men jeg er ikke skrøbelig – det er systemet, der er sygt, siger hun og fortsætter:
- Ved at betegne sådan en som mig som skrøbelig, placerer man også ansvaret hos mig den ansatte i stedet for hos ledelsen.
På vej tilbage
I dag er Anette Bruun-Villadsen delvist raskmeldt og tilbage på jobbet, hvor hun har fået nogle opgaver, som hun kan magte.
Gennembruddet i hendes sygdomsforløb var, da hun kom med i en samtalegruppe for stressramte, som hendes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, havde oprettet.
- Man spejler sig i hinanden. Fordi det er så tabubelagt at få stress, og man er så isoleret, så er man ikke klar over, at man faktisk er helt normal. Du tror selv, at du er sindssyg, et dårligt menneske eller en dårlig sygeplejerske. Men det med at kunne spejle sig i et andet menneske og erfaringsudveksle, det har reddet mig, siger hun.
Det var også i gruppen, at en af de andre, fortalte hendes om særlige vejrtræknings-kurser, hvor hun fik styr på tankemylderet i hendes hoved.
- Jeg er på vej til at få mit liv tilbage. Vi er på vej til at blive en familie igen. Jeg magter at være til stede i nuet. Jeg kan glæde mig over ting. Jeg har en datter, der er blevet student i sommers og en datter, der er blevet 18. Der har jeg været til stede, fortæller Anette Bruun-Villadsen til Avisen.dk.