Alt er som det plejer: Sexchikane-kampagne ændrer ikke noget hos danskerne

#MeToo-kampagnen får kun syv procent af danskerne til at tænke over, hvordan deres adfærd opfattes, viser ny måling. Dog skal man ikke afskrive kampagnens effekter endnu, mener ekspert.
#MeToo-kampagnen raser lige nu på de sociale medier. Men fokus på seksuelle krænkelser har ikke fået danskerne til at ændre opførsel. Forsker Marie Bruvik Heinskou (billedet) mener dog, at den kan have effekt på længere sigt.
#MeToo-kampagnen raser lige nu på de sociale medier. Men fokus på seksuelle krænkelser har ikke fået danskerne til at ændre opførsel. Forsker Marie Bruvik Heinskou (billedet) mener dog, at den kan have effekt på længere sigt. Foto: Aalborg Universitet.

Selvom debatten om sexchikane raser, og kvinder verden over deler deres oplevelser med krænkelser og overgreb på de sociale medier, så har MeToo-kampagnen ikke den store effekt på danskernes adfærd. 

Kun 6,9 procent af danskerne overvejer deres opførsel og handlinger som følge af #MeToo-kampagnen.

Det viser en ny måling, lavet af analysebureauet Wilke for Avisen.dk. Her har 1.058 repræsentative danskere svaret på, om #MeToo-kampagnen har fået dem til at tænke over deres adfærd. 

10,8 procent af de mandlige respondenter svarer, at kampagnen har fået dem til at overveje deres opførsel til julefrokosten på arbejdspladsen. Det samme gælder for 5,6 procent af kvinderne. 

Men selvom kun en lille del af danskerne overvejer deres adfærd, skal man ikke afskrive effekterne af #MeToo-kampagnen herhjemme, fastslår ekspert. 

#MeToo ændrer ikke adfærd

I en meningsmåling, lavet af analysebureauet Wilke for Avisen.dk, har 1.058 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svaret på følgende spørgmål om #MeToo-kampagnen: 

For tiden fortæller mange kvinder om seksuelle krænkelser og overgreb i #metoo  Har kampagnen fået dig til at overveje din opførsel og dine handlinger over for det modsatte køn?

Nej, det er det samme

Mænd: 86,8 procent

Kvinder: 87,7 procent 

I alt: 88,3 procent 

Ja, jeg tænker mere over, hvordan de ting jeg siger og gør kan opfattes

Mænd: 9,3 procent

Kvinder: 4,5 procent

I alt: 6,9 procent 

Ved ikke

Mænd: 3,9 procent

Kvinder: 5,8 procent 

I alt: 4,9 procent 

Kilde: Wilke. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. oktober - 2. november 2017.

UDVID

Betydning på længere sigt

#MeToo-kampagnen startede i oktober i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb begået af den anerkendte amerikanske filmproducent Harvey Weinstein. Herhjemme har den sat gang i krænkelsesdebatten og sat fokus på sexchikane. 

Ifølge sociolog og lektor ved Aalborg Universitet Marie Bruvik Heinskou, der har forsket i seksuelle krænkelser, kan man endnu ikke se resultaterne af kampagnen herhjemme, da den stadig er i proces, og det tager lang tid at ændre hverdagsrutiner. 

- Helt praktisk har kampagnen nok ikke den helt store betydning endnu. Men på længere sigt kan det have en betydning i forhold til vores begrebsliggørelse af, hvornår noget er en krænkelse, og hvornår noget ikke er det. Men mon ikke der er flere, der alligevel er blevet mere bevidste om, hvor grænserne går for acceptabel adfærd. Det vil jeg formode, siger Marie Bruvik Heinskov. 

Hun tilføjer dog, at danskerne generelt ikke accepterer krænkende adfærd på arbejdspladsen, og bevistheden om det er blevet større med #MeToo-kampagnen. 

- Men på den anden side er danskerne et folkefærd, der værdsætter julefrokosten meget. Og selv om seksuelle grænseoverskridelser diskuteres intenst i øjeblikket, så er der samtidig nogle rum, der er legitime for andre typer af overskridelser, som danskerne ikke har lyst til at give slip på, siger Marie Bruvik Heinskov. 

Plads til flirt til julefrokosten 

Hun fortæller, at julefrokosten er et ritual for danskerne, hvor man får lov at se andre sider af hinanden, og at det kan være med til at opbygge et godt arbejdsmiljø. Og det er vigtigt ikke at se julefrokosten som et undertrykkelsesrum: 

- Vi skal ikke partout antage, at julefrokosten er et sted, hvor der finder en ekstrem grad af undertrykkelse sted. Men det er et ritualiseret socialt rum. Vi ved for det meste, når vi åbner døren ind til julefrokosten, hvad det er for et rum, vi træder ind i, og der kan være lidt smarte bemærkninger, løssluppenhed og også flirt, som ikke ville være i orden i en almindelig hverdag på arbejdet, siger Marie Bruvik Heinskov. 

- Danskerne ved, at det er den måde, man er på til en julefrokost, og det er ikke nødvendigvis farligt. For man kan godt gå hjem fra julefrokosten. Men du kan ikke bare gå hjem fra dit arbejde.

 

Flere mænd overvejer adfærd til julefrokosten

I en meningsmåling, lavet af analysebureauet Wilke for Avisen.dk, har 1.058 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svaret på følgende spørgmål om #MeToo-kampagnen: 

Får kampagnen dig til at overveje, hvordan du opfører dig til forestående julefrokost på din arbejdsplads?

Nej, det betyder ikke noget

Mænd: 58, 6 procent 

Kvinder: 52 procent 

I alt: 55, 2 procent 

Ja, det får mig til at overveje, hvordan de ting jeg siger og gør kan opfattes

Mænd: 10, 8 procent 

Kvinder: 5,6 procent

I alt: 8,2 procent 

Nej, jeg er i ikke i arbejde

Mænd: 22, 5 procent

Kvinder: 34,1 procent 

I alt: 28, 4 procent

Nej, vi har ikke julefrokost på min arbejdsplads

Mænd: 8,1 procent

Kvinder: 8,4 procent

I alt 8, 2 procent 

 

Kilde: Wilke. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. oktober - 2. november 2017.

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.