Tv-værten Claus Elming kom uheldigt af sted inden afgang til dagens kamp ved VM i ishockey i Boxen i Herning.
56-årige Claus Elming brækkede lørdag morgen det ene kraveben to steder.
Det fremgår af en story, som kollegaen Lisbeth Østergaard har lagt ud på Instagram.
- Hatten af for, at du er her. Du har f...... brækket kravebenet i tre dele, kommenterer Lisbeth Østergaard i storyen.
Ikke nok med, at kravebenet er brækket, så er det også lykkes Claus Elming at knække sine briller. Han må derfor ty til solbrillerne.
- Godt der er styrke i solbrillerne, siger den garvede tv-vært fast med et lille grin og i højt humør.
Claus Elming og Lisbeth Østergaard er værter i fanzonen og VIP-loungen.
I aften klokken 20.20 spiller Danmark mod Schweiz i Gruppe B. Begge hold er kommet fra start med nederlag. Danmark tabte til USA, mens Schweiz blev slået af Tjekkiet i overtiden.