Advokat: Forkert at true med utryg barndom

Advokat Mads Krøger Pramming har hjulpet mange krigsveteraner med at få erstatning for traumer. Han beskylder nu forsvaret for at modarbejde en særlov, som blev vedtaget af et enigt Folketing i foråret. Intentionen med loven var at hjælpe de psykisk sårede med at få erstatning. (Foto: POLFOTO arkiv)

Ifølge en advokat med speciale i arbejdsskader gør forsvaret lige nu en masse krumspring for at undgå at udbetale erstatninger til traumatiserede krigsveteraner.

I øjeblikket ligger der fire sager på advokat Mads Krøger Prammings skrivebord.

Sager, som Forsvaret har anket, selvom de hjemvendte soldater - som sagerne handler om - har fået anerkendt deres krigstraumer som arbejdsskader af Arbejdsskadestyrelsen.

Det har de blandt andet med hjælp fra en særlov, som et enigt folketing vedtog i foråret.

"Ankerne viser, at Forsvaret modarbejder særloven," siger advokaten.

Usympatiske sager?

Han vurderer, at ankerne kan komme til at trække sagerne i langdrag.

"Når Ankestyrelsen behandler en sag, tager det typisk mellem seks og 12 måneder, men jeg har et håb om, at man vil hastebehandle," siger han og uddyber:

"De her sager er ikke alene usympatiske. De er også tynde - rent juridisk."

En af sagerne handler om en soldat, der har haft en "utryg barndom". Forsvaret forsøger at trække barndommen fra de psykiske mén, som manden ifølge Arbejdsskadestyrelsen har pådraget sig i krig.

Hvis forsvaret får ret, vil mandens erstatning blive mindre.

"Det er forkert, at Forsvaret forsøger at trække barndommen fra i soldatens erstatning for varige mén. Flere sager fra Højesteret viser, at det kun sker i absolutte undtagelsestilfælde. Der er desuden en særlig bestemmelse i arbejdsskadeloven, der betyder, at man ikke skal trække fra i den situation," forklarer advokat Mads Krøger Pramming.

Ikke et tag-selv-bord

Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor har indtil nu anket seks ud af 45 sager, oplyser kontorets chef.

Og det ryster advokaten, der har speciale i arbejdsskadesager.

"Jeg har ikke har haft fantasi til at forestille mig, at Forsvaret ville modarbejde lovens intentioner - nemlig at lette sagsbehandlingen for soldaterne. Det er som om, at kontoret har fået en instruks om, at det her ikke må være et tag-selv-bord. Men de her sager er jo allerede anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen og speciallægerne," siger han.

Men er det ikke rimeligt nok, at Forsvaret går sagerne igennem? Forsvaret har jo en beføjelse til at anke ifølge loven.

"Forsvaret går de her sager igennem med en kam, der er endnu tættere end Arbejdsskadestyrelsens. Det er sådan set fair nok. Men hvis Forsvaret virkelig vil være fair, må kontoret i det mindste sætte sig ordentligt ind i juraen."

Advokat: Forsvaret leger pyroman

Advokaten undrer sig over, at forsvaret går så hårdt til stålet.

"Jeg har hele tiden haft en forståelse af, at Forsvaret var på soldaternes side. De har indtil nu været en sympatisk medspiller. Men det lader altså til at have ændret sig," siger Mads Krøger Pramming.

Ifølge ham har de ankede sager medført en stor skuffelse blandt krigsveteranerne.

"Alle troede, at nu var der ro. Nu var det slut. Men nu har Forsvaret altså stukket ny ild til bålet," siger advokaten.

Han foreslår, at Forsvaret fratages retten som forsikringsselskab. Som det er nu, har Forsvaret både kasketten på som arbejdsgiver og forsikringsselskab.

"Det ærgrer mig, at Forsvaret er endt med at skulle betale regningen. Når der er tale om arbejdsrelaterede skader, burde det være det almindelige system, der tog sig af erstatningerne. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring har stor erfaring med de her sager og har en langt mindre aggressiv klagepolitik,” siger Mads Krøger Pramming.