Hundredvis af krigsveteraner jublede, da et enigt Folketing i marts vedtog en særlov. Loven skulle hjælpe dem med at få erstatning for deres traumer, som flere har fået som udsendte soldater under borgerkrigen på Balkan i 1990'erne.

Men en del af de tidligere soldater har nu fået armene ned.

Deres traumer er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen på grund af særloven, men stik imod lovens intentioner nægter Forsvaret nu at udbetale erstatningerne.

Forsvaret bekræfter at have anket fem ud af 45 sager - indtil nu. Den seneste anke blev meddelt den pågældende veteran så sent som fredag morgen.

Det fører nu til voldsomme protester fra de partier, som står bag særloven.

Læs også:

Føler mig til grin: John er krigskadet og har ventet i over tre år

"Det lader til, at Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor decideret modarbejder særloven. Det er frækt," siger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr, der er medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forsvaret har ret til at anke sagerne, men også Dansk Folkeparti mener, at det er i strid med intentionen bag loven.

"Det er ubehageligt og usympatisk. Krigsveteranerne har lidt nok. Meningen med loven var ikke, at Forsvaret skulle udnytte det, der står med småt," siger Marie Krarup, der er forsvarsordfører for partiet.

Hun vil nu have forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til at gå ind i sagen.

Overhalet indenom?

Men ministeren bliver måske overhalet indenom. I hvert fald oplyser chefen for Forsvarets Personeltjeneste - efter at Avisen.dk har konfronteret kontoret, der har anket sagerne - at praksis vil blive ændret fra næste uge og frem.

Generalmajor Niels Bundsgaard fortryder ikke, at hans underordnede på Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor indtil nu har anket fem sager, men ikke desto mindre vil han sørge for, at det kun vil ske undtagelsesvist fremover.

Læs også:

Tilbagetog: Forsvaret frafalder anker i veteransager

"Vi har fået en afgørelse i en af de fem sager, der går imod os. Desuden mener jeg, at det er helt naturligt at lytte til den kritik, der nu rettes mod os fra flere sider. Derfor vil vi fremadrettet kun anke i helt særlige tilfælde, hvilket forventeligt vil være i færre sager. Vi vil desuden se på, om vi skal frafalde de fire resterende anker," siger generalmajor Niels Bundsgaard.

Væk med firkantet regel

Før særloven var det - groft sagt - håbløst at forsøge at få erstatning for lidelsen post-traumatisk stress, hvis soldaten ikke havde været ved lægen med symptomer senest seks måneder efter hjemkomsten.

Praksis i Arbejdsskadestyrelsen var nemlig, at hvis ikke der lå en lægeerklæring i soldatens sagsmappe, der var dateret før tidsgrænsen, fik han nej til erstatning.

Læs også:

Forsvaret afviser syg soldat: Din far var dranker!

Det var uretfærdigt, mente et enigt Folketing. Derfor stemte alle partier for særloven.

Men alligevel har Forsvaret altså anket flere sager. Avisen.dk har kendskab til en golfkrigsveteran, der har modtaget en anke så sent som fredag morgen.

"Går efter manden i stedet for bolden"

Formanden for fagforeningen HKKF, der repræsenterer konstabler og korporaler i hæren, mener, at det er "tyndt", at Forsvaret nu anker en række arbejdsskadesager.

"Det kan godt være, at arbejdsgiver opfatter det her som legitimt, men det lyder som om, at Forsvaret går efter manden i stedet for bolden," siger Flemming Vinther og tilføjer:

"De her sager skal ikke forlænges mere end højest nødvendigt. Det er syge mennesker, der er tale om."

Forsvarsministeriet bekræfter, at Forsvaret nu vil ændre praksis. Minister Nicolai Wammen vil dog ikke svare på, hvorvidt den hidtidige praksis har været rimelig.

Læs også:

Sårede soldater truer Forsvaret med retssag