Psykisk sårede soldater har været i krig for deres rettigheder, og de har vundet.

Fjenden var Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor, der ankede allerede anerkendte arbejdsskadesager.

"Det var en usmagelig praksis. Vi regnede med, at vores tidligere arbejdsgiver ville vise en helt anden forståelse for vores situation. Men det er godt, at forsvaret nu trækker følehornene til sig," siger Christian Ring, der står bag en selvhjælpsgruppe på Facebook, hvor soldater med psykiske arbejdsskader hjælper hinanden.

LÆS OGSÅ: Bjarne til forsvaret: Det er tarveligt

Forsvarets praksis har ifølge flere ordførere været i strid med en ny særlov, der blev vedtaget i foråret.

Forsvaret havde anket fem ud af 45 sager, men efter massiv kritik meddelte en generalmajor fra Forsvarets Personeltjeneste, at praksis ville blive ændret.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til krigsveteraner: Forsvaret rygcrawler

Ankerne blev derefter gennemgået med en tættekam, og den fandt tilsyneladende lus i alle sager.

I hvert fald bekræfter forsvaret nu, at fire ud af fem sager frafaldes. Den femte bliver heller ikke til noget, fordi Ankestyrelsen har afvist forsvarets anke.

Advokat: Forsvaret var for aggressivt

I en af de fem sager forsøgte forsvaret at trække en utryg barndom fra i en soldats erstatning for varige mén. Forsvaret mente ikke, at soldaten havde krav på fuld erstatning, fordi hans far var "kvartalsdranker".

LÆS OGSÅ: Forsvaret afviser syg soldat: Din far var dranker!

Mads Krøger Pramming er advokat for soldaten.

"Jeg er glad på mine klienters vegne. Jeg har respekt for, at forsvarets kontor nu anerkender, at man har været for aggressiv, og at man har taget fejl. Nu kan mine klienter ånde lettet op," siger advokaten, der har speciale i arbejdsskadesager.

I Philips sag har forsvaret også fortrudt. Begrundelsen var, at Balkan-veteranen havde været offer for vold og derfor skulle have en lavere erstatning for varige mén.

LÆS OGSÅ: Balkan-veteranen Philip: Lyset er slukket

Philip er lettet, men han er stadig berørt af sagen.

"Det har væltet hele læsset for mig, og det værste er, at det har været unødvendigt," siger Balkan-veteranen, der af hensyn til sine børn ikke vil have sit fulde navn i avisen.

"Det er sørgeligt, at forsvaret først reagerede, da Avisen.dk begyndte at grave i sagen," siger soldaten, der håber, at erstatningen vil give ham økonomisk ro.

"Jeg fortryder"

Ifølge en pressemeddelelse fra forsvaret siger jurist Pernille Hershøj, at hun er ked af balladen omkring soldaternes sager. Hun er kommende leder af det kontor, der har anket fem ud af 45 sager.

"Jeg fortryder, at det har fjernet fokus fra krigsveteranernes indsats. Vi er forpligtet til at behandle sagerne individuelt. Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke har anket for ankens skyld," siger hun til Avisen.dk.

Soldaterne føler, at det her har været unødvendigt... Sagerne er allerede anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, hvor du selv arbejdet. Burde du og kollegerne ikke have vidst bedre?

"Vi har lyttet til kritikken og vil fremover kun anke i helt særlige tilfælde."

Hvad vil det sige?

"Det vil komme an på en konkret vurdering. Vi vil i højere grad stille supplerende spørgsmål frem for i første omgang at benytte ankebeføjelsen til at afklare væsentlige tvivlsspørgsmål."

LÆS OGSÅ: Advokat: Forkert at true med utryg barndom

Synes du, at det er rimeligt at forsøge at trække en soldats utrygge barndom fra hans erstatning for varige mén?

"Jeg vil ikke kommentere en konkret sag."