Vi har hørt historien før. De rigeste danskere bliver rigere og de fattigste bliver fattigere.
Nu viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at formuerne i stigende grad koncentreres hos de rigeste danskere.
Det skriver dr.dk.
Det er nyt, at man måler uligheden på formuer. Tidligere har analyser taget udgangspunkt i indtægter, men nye metoder fra Danmarks Statistik har gjort sammenligningen af formuer mulig, skriver dr.dk.
Og her er billedet klart, forklarer analysechef i AE-rådet, Jonas Juul, til DR Nyheder.
- De rigeste 10 procent af befolkningen sidder på en stadigt større del af den samlede nettoformue i Danmark. Fraregnet pensionsopsparinger, så råder de over to tredjedele af den samlede formue. For bare 10 år siden ejede de kun halvdelen.
Sammenhængskraften truet
Ifølge AE-rådet er udviklingen bekymrende, fordi den kan være med til at ødelægge sammenhængskraften i Danmark.
- Når uligheden vokser, går det ud over vores fællesskabsfølelse, og desuden hæmmer det den sociale mobilitet. Hvis man bliver født ind i en lav-indkomstfamilie med en måske løs tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver det sværere at rykke op i indkomsthierarkiet og bryde den negative sociale arv. Springet er ganske enkelt blevet større, siger Jonas Juul til DR Nyheder.
Ifølge rapporten har ene procent af danskere med de største formuer i gennemsnit 14,6 mio. kr. pr. person. Resten af befolkningen ligger i gennemsnit på 631.000 kr., skriver dr.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.