Ansatte vil have sikkerhed mod at blive fyret eller forulempet, hvis de påpeger fejl eller svigt.
Derfor skal loven ændres, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer knap en halv million offentlig og private lønmodtagere.
- Vi vil gerne have, at man ændrer loven, at man ikke må komme med sanktioner over for ansatte, der ytrer sig kritisk på arbejdspladsen, siger hun til Newspaq.
Udmeldingen kommer efter, at en ny undersøgelse fra FTF fastslår, at ytringsfrihed har trange kår, især i staten.
To tredjedele af de statsansatte FTF'ere som f.eks. politibetjente, soldater og skattemedarbejdere frygter at blive indkaldt til kammeratlig samtale eller blive opfattet som illoyale, hvis de bruger deres ret til at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.
Det er chokerende, mener Bente Sorgenfrey.
- Tidligere turde ansatte stille sig op og sige, hvis der var noget, de var kritiske over for. Det tør de ikke mere. De oplever, at der bliver sanktioneret mod dem, at de ikke får mulighed for avancement eller bliver frosset ud af arbejdspladsen, siger hun.
Professor i offentlig ret ved CBS, Claus Haagen Jensen, mener ikke, at der er behov for en lovændring.
- Jeg mener, at der er en rimelig beskyttelse af de offentligt ansatte. Der er grænser for, hvornår man kan afskedige folk. Det er ikke nok, at en chef ikke kan lide en medarbejder. Desuden har vi en general vagthund, der er meget opmærksom på problemstillingen, og det er ombudsmanden, siger han til Newspaq.
Claus Haagen Jensen er også imod de såkaldte whistleblower-ordninger, der opstår rundt omkring.
- Det er ikke nogen sund kultur at tilskynde folk til at løbe rundt og fortælle om hinanden. Det er bedre, hvis fagforeninger prøvede at indgyde sine medlemmer lidt mere civil courage, og så bakkede dem op, hvis de kom i klemme, siger han.
Claus Haagen Jensen er dog enig med Bente Sorgenfrey i, at den økonomiske krise har gjort de offentligt ansatte langt mindre åbenmundede.
- De er bange for at komme galt af sted. Det er ikke sundt, men det er heller ikke sundt at opbygge en sladrekultur.
Hos Djøf, der repræsenterer mange akademikere i staten, har man meget få eksempler på medlemmer, der har oplevet repressalier for at ytre sig.
- Det kan være fordi, der ikke er nogen, der ytrer sig. Ellers fordi det er ikke er noget problem. Det er vigtigt, at man gør sig klar, hvor stort problemet er, inden man går lovgivningsvejen, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs overenskomstafdeling, til Newspaq.
Han afviser ideen om en whistleblower-ordning til f.eks. statsansatte.
- Det vil ikke være befordrende for det, man vil opnå. Vi tror mere på at skabe en tillidsfuldt rum på arbejdspladsen, siger Lars Qvistgaard.