Pengene skulle have været brugt på rent drikkevand. På nye skoler. Veje.
På at hjælpe de allerfattigste i Sri Lanka, der stadig lider under tsunamien, som for tre et halvt år siden skyllede landet halvt væk.
Men pengene kom aldrig folket til gavn.
4,8 millioner danske bistandskroner forsvandt sidste år i Sri Lanka. Blev svindlet væk.
Uden at Danida nogensinde gav offentligheden besked.
Svindlen var - ja, enkel.
En ansat i Dansk Flygtningehjælp forfalskede underskrifter, så han kunne hæve penge til sig selv fra hjælpeprojektets konti. Han fik også et lokalt byggefirma til at hjælpe sig. Byggefirmaet leverede regninger for en lang række materialer såsom toiletter, vandrør og mursten. På papiret så det altså ud som om, pengene blev brugt til at bygge huse og kloakker til flygtninge i Sri Lanka.
Men materialerne blev aldrig leveret. Pengene, som skulle have have hjulpet befolkningen, gik i stedet i den ansatte og hans medskyldiges lommer.
Svindel for 176 millioner
Den ansatte i Dansk Flygtningehjælp i Sri Lanka er langt fra den eneste, der har stjålet danske bistandsmidler.
Nyhedsavisen har i samarbejde med TV 2 fået adgang til 244 sager om bedrageri med danske skatteyderpenge. Nyhedsavisen og TV 2 kan i dag og de kommende dage dokumentere at:
• Der igennem de sidste fire år har været 395 sager om svindel med og tyveri af danske bistandsmidler. Heraf har Nyhedsavisen fået indsigt i 244 sager.
• Der er blevet svindlet og stjålet for mindst 176 millioner kroner - penge, som ellers skulle hjælpe fattige mennesker.
• At det i langt de fleste tilfælde er ansatte, som får betalt deres løn af danske skattekroner, der stjæler pengene.
• At Danida og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i de fleste sager har fået pengene tilbagebetalt fra u-landene, men fortiet bedrageriet for befolkningen.
Svindelsagerne dukker op i alt fra projekter i u-landsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Ibis til statslige projekter i lande som Tanzania, Cambodia og Bolivia.
Omfattende tyveri
De 244 sager, som Nyhedsavisen har fået aktindsigt i, fylder to store ringbind. Der findes 151 svindelsager, som Danida ikke har udleveret »af hensyn til diplomatisk kotyme for samarbejde med andre landes ambassader og myndigheder,« som Danida skriver i et brev til Nyhedsavisen i december 2007.
Danida har også forsøgt at skjule, hvor svindlen er foregået. Det er sket ved at overstrege alle navne på lande og projekter i de udleverede dokumenter. Gennem research er det dog lykkedes Nyhedsavisen at finde oplysninger om svindelsagerne alligevel.
I ét af dokumenterne fra Danida fra 19. april 2006 står der for eksempel om en sag i Tanzania: »Bedrageriet omfatter i alt 3,8 millioner kroner. Politiet er af den opfattelse, at alle pengene er brugt i mislykkede mine- og ædelstensinvesteringer.«
»Der er tale om et tilfælde af tyveri af 5.000.000 FCFA (cirka 57.000 kroner. red) af befolkningens bidrag til nye vandpunkter, som kassereren ved regional direktionen for vand havde stukket i egen lomme,« fremgår det af et andet dokument fra 14. februar 2008 om en sag i Benin. »Der er begået underslæb for et samlet beløb på cirka DKK 316.000 kroner,« står der i en sag fra 3. oktober 2005. Og et overslag over svindel og forsvundet udstyr i et projekt »beløber sig til 426,283 kroner,« skriver Danida den 30. januar 2008.
Toppen af isbjerget
Men de 176 millioner kroner, som Nyhedsavisen har fundet frem til, er kun toppen af isbjerget.
»I har kun fundet en brøkdel af det reelle snyd og tyveri,« siger revisor Arthur Andreasen fra Dansk Revision, der har arbejdet med at kontrollere bistandsmidler igennem mere end 20 år.
Meget tyder da også på, at svindlen løber op i et langt højere beløb. Nyhedsavisen har talt sagerne sammen og fundet ud af, at det samlede snyderi løber op i 176 millioner kroner. Men det beløb er vel at mærke uden de 151 sager, som Danida ikke har udleveret. Og i 36 ud af de 244 svindelsager ved Danida ikke selv, hvor mange penge der er svindlet for. De sager er heller ikke talt med i de 176 millioner kroner.
»Det er ganske givet, at man ville finde langt mere svindel og snyderi, hvis man tjekkede efter med en tættere tættekam,« siger Knud Vilby, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke og forfatter.
En del af de forsvundne penge får Danida dog igen. Nogle gange bliver de skyldige fanget, og andre gange er det u-landenes regeringer, der må erstatte beløbet af deres egne slunkne kasser, hvis landet vil gøre sig håb om at modtage hjælp fremover. På den måde får Danida pengene igen, mens u-landene lider tabet. Ifølge Ulla Tørnæs opgør Danida selv det samlede tab i de seneste fire år til 20 millioner. Det tal forventes dog at stige kraftigt, da 80 sager stadig er uafsluttede.
Sådan svindles der
Falske checks og lønsedler til ikke-eksisterende ansatte er nogle af de måder, pengene forsvinder på.
Den sri lankanske ansatte i Dansk Flygtningehjælp stjal, bedrog og svindlede for i alt 4,8 millioner kroner. 2,2 millioner kroner røg i hans egen lomme, og 2,6 millioner blev brugt på overforbrug for at dække over tyveriet. Han blev afsløret i august 2007, fordi en af hans kollegaer begyndte at undre sig over, at nogle underskrifter på checks så mærkelige ud.
»Det er en meget uheldig sag. Men vi kan aldrig helt gardere os mod kriminelle folk, der vil stjæle fra os. Det er en umulig opgave. Især i lande, hvor korruption er helt almindeligt. I Sri Lanka dækkede vi det stjålne beløb med Dansk Flygtningehjælps egne penge, så det ikke gik ud over befolkningen,« siger generaldirektør i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.
Og der findes andre kreative måder at stjæle bistandsmidler på.
For eksempel mistede Folkekirkens Nødhjælp sidste år i Congo cirka 380.000 kroner, da en ansat sidste år købte frø og biler af sine venner og familie til enorm overpris, fremgår det af en aktindsigtssag.
»Når du arbejder i lande, hvor selv præsidenten stjæler af kassen, så vil det gå galt ind imellem. Men hvis vi ikke arbejdede i de lande, ville det gå ud over befolkningen,« fortæller international chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach
Skjuler svindlen
Bedragerisagerne, som Nyhedsavisen har fået aktindsigt i, har ligget på Danidas kontor i årevis. Og der kommer hele tiden nye svindelsager til.
Men den danske befolkning får ikke at vide, at millioner af skattekroner forsvinder ned i lommerne på korrupte ansatte.
»Det er dybt kritisabelt, at det aldrig kommer offentligheden for øre, når der er korruptions- og svindelssager,« siger Knud Vilby, forfatter, u-landsekspert og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
»Det ville være fornuftigt og helt naturligt, hvis Danida hvert år lavede en årsrapport og fortalte om de sager, der havde været – lige som de jo altid fortæller vidt og bredt om de herligheder, de laver,« siger han.
Han mener, at Danida skylder befolkningen at være åben omkring den omfattende svindel.
Danida erkender blankt, at de ikke fortæller om snyderiet.
»Danidas opgave er at fortælle de positive historier,« siger kontorchef i Danida Mette Melson.
Det synspunkt vækker stærk kritik fra blandt andet en tidligere ansat i Udenrigsministeriet. Journalist Jesper Søe har arbejdet med dansk bistand i 37 år og har i 10 år været ansat i Udenrigsministeriet som redaktør af Danidas eget magasin.
»Det er rystende at sige sådan noget. Danida er ikke en loge, men et foretagende, som forvalter vores allesammens penge til at skabe en bedre verden. Skatteborgerne har et absolut og uindskrænket krav på at få alle ting frem. De gode såvel som dårlige. Alt andet vil kun virke som en boomerang mod bistanden,« siger Jesper Søe.