Behovedet for at børn, som har været udsat for seksuelle krænkelser, kan få hjælp, har aldrig været større.
Sidste år satte Rigshospitalets team for Seksuelt Misbrugte Børn nemlig en kedelig rekord.
Hele 300 børn henvendte sig for at få hjælp til at komme videre efter at være udsat for et seksuelle overgreb. Det er en fordobling siden 2001, skriver Fyens Stiftstidende.
Statistikken over henvendelser viser desuden, at ofrene for seksuelle overgreb i mange tilfælde er små børn. Børn fra nul til seksårsalderen tegner sig således for 40 procent af henvendelserne.
- Det er overraskende mange små børn, som sagerne handler om. Også blandt dem begås overgrebene oftest i familiesammenhænge, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen til Fyens Stiftstidende.