Skrevet af Søren Kitaj, soki@avisen.dk
Michael Laudrups Getafe fik modsat i torsdagens UEFA Cup-nedtur mod Bayern München lukket af for modstanderens angribere, men kunne heller ikke selv finde vejen til netmaskerne, da det i går blev 0-0 hjemme mod bundholdet Zaragoza.
Kampen var rig på advarsler og hårdt spil, men der var langt mellem chancerne.
Getafe har nu syv point ned til nedrykningsstregen, som Zaragoza ligger lige under.