En kvinde på 100 år fra Odense er blevet nægtet en plejehjemsplads. Det sker på trods af, at læger har vurderet, hun ikke burde være i eget hjem. Det skriver tv2.dk.
Da Meta Rasmussen brækkede sin skulder, blev hun indlagt og måtte egentlig ikke komme hjem, da hun ikke kunne klare sig selv. Alligevel har Odense Kommune afvist at give hende en aflastningsplads på et plejehjem.
I stedet for har Odense Kommune tilbudt, at kvinden kan få besøg fra hjemmeplejen.
Meta Rasmussens 72-årige datter må nu overnatte hos sin mor for at passe hende, men det er ikke en holdbar løsning.
Odenses ældrerådmand Søren Thorsager (K) afviser at kommentere sagen over for TV2 Fyn.