Velkommen til Frankrigs nye præsident, Nicolas Sarkozy. En mand, der har sagt, at problemerne i Paris uroplagede forstæder skulle løses med en højtryksspuler. Og som har udtalt, at pædofili er en genetisk sygdom.
Valget af Sarkozy er et frygtens valg. Frygten for de unge, fattige indvandrere i forstæderne og for kriminalitet generelt fik mange til at sætte deres kryds ved den autoritære, konservative Sarkozy. Men med ham som præsident vil de etniske og sociale problemer i Frankrig blive endnu større, end de er i forvejen.
Sarkozy er nemlig ikke en mand, der kan samle Frankrig og få løst problemerne med de vrede unge og udstødte. Tværtimod er han selv en del af problemet.
Da Nyhedsavisen sidste år besøgte de fattige og urolige forstæder omkring Paris, var Sarkozy den suverænt mest forhadte mand i området. Hans hårde ord og store temperament øger skellene i Frankrig – og er ren benzin på bålet blandt Frankrigs utilpassede problembørn, der ikke føler, de har en chance i de trøstesløse franske ghettoer.
Desværre var der ikke noget reelt alternativ til den hårde Sarkozy i anden runde af det franske præsidentvalg. Socialisten Ségolène Royal er ganske enkelt for rød til at kunne rette op på Frankrigs mange andre problemer.
Stramme arbejdsmarkedsregler gør det nærmest umuligt at fyre unge ansatte, og virksomheder må betale dyrt, hvis deres medarbejdere arbejder over 35 timer om ugen. Royal nægtede at slække på kravene til arbejdsgiverne og gennemføre de reformer, der er nødvendige for at ændre landet fra en fad økonomisk fusen til sprudlende champagne-økonomi.
Nu er det i stedet den kontante Sarkozy, der skal rette op på Frankrigs tocifrede arbejdsløshedsprocent og samtidig få arbejdet med den mislykkede EU-traktat tilbage på sporet. Det bliver ikke helt nemt for en mand, der er hadet af en stor del af befolkningen. Meningsmålinger har vist, at hver anden franskmand er bange for Sarkozy og hans temperament.
Heldigvis er der også positive tegn i årets franske præsidentvalg: Overraskende mange har stemt i de to valgrunder, og den politiske midte har fået flere stemmer end i mange år.
Forhåbentlig tvinger det Sarkozy til at dæmpe sin hårdt mod hårdt-stil i kampen mod Frankrigs mange problemer. Og bruge samarbejde til at lede sine 60 millioner indbyggere – i stedet for frygt.