Venstres mål for danskernes sundhed er uambitiøst. Det vurderer landets førende eksperter.

Venstre præsenterede fredag en plan, som skal gøre danskernes levetid tre år længere i de kommende 10 år. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder selv målet om tre år længere levetid for »meget ambitiøst«.

Det er Danmarks førende ekspert i levetidsforskning helt uenig i. De seneste 10 år er danskerne nemlig blevet cirka tre år ældre i gennemsnit, og den udvikling vil efter alt at dømme fortsætte i de kommende 10 år.

Tre år er forventet

»Hvis Poul Nyrup Rasmussen i 1995 havde lovet det samme, havde han også fået ret. Mændene er siden blevet tre år ældre, og kvinderne 2,4 år ældre, så i den sammenhæng afviger Venstres løfte ikke meget fra det, vi har set hidtil,« siger Knud Juel, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

»Danmark har potentiale til en langt større fremgang end tre år. Med tre år mere er vi bare oppe på det, svenskerne har i dag,« siger Knud Juel.

Danskernes sundhed er så langt bagefter, at danske kvinder lever kortest af alle kvinder i hele Vesteuropa.

Venstres plan er totalt blottet for en række tiltag, man har set virke i andre lande, påpeger formanden for Motions- og Ernæringsrådet, professor Morten Grønbæk. Det drejer sig om højere aldersgrænser for køb af tobak og alkohol, gratis, sunde madordninger og lavere afgifter på sund mad.

Ikke godt nok

Venstre vil fremme sunde forældrebetalte madordninger, men det er ikke godt nok, vurderer Grønbæk.

»Det er jo ikke børn med forældre, som har råd til at give dem sådan et måltid, der har problemer. Man kunne i stedet lave en ordning med gratis, sund mad. Man skal naturligvis ikke tage ansvar fra stærke forældre, men erfaringen viser, at svage forældre ikke magter opgaven,« siger Morten Grønbæk.

Hvis levealderen skal stige med mere end forventet, slipper man ikke for at afsætte mange penge, vurderer Grønbæk.

»De nuværende tiltag har ikke haft afgørende betydning. Det kommer til at koste mange forskningsmidler at finde frem til, hvad der får folk til at ændre adfærd,« siger Morten Grønbæk.

Planen indeholder gode løfter om bedre muligheder for motion på jobbet og læger, der er mere opmærksomme på svage patienter – men konsekvenserne af privathospitalernes vækst mangler.

»Det kan komme til undergrave det offentlige. Man er ved at lave et sundhedsvæsen for de raske og de rige, der kan gå til de private hospitaler,« siger professor Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen (V).