Sagen om Muhammed-tegningerne gik torsdag ind i en ny udvikling, da en mindre gruppe studenter demonstrerede foran den danske ambassade i Irans hovedstad, Tehran.
Og i Pakistan har demonstranter i Karachi brændt et dansk flag af i protest imod, at profettegningerne er blevet genoptrykt i danske aviser, oplyser TV2 News.
Den danske ambassadør i Teheran, Søren Haslund, siger til TV2 News:
- Der var tale om 10-15 studenter, der demonstrerede foran ambassaden, og derfor besluttede vi at lukke ambassaden ned og sende medarbejderne på weekend før tid omkring klokken 14, siger Søren Haslund.
Demonstrationen kommer i protest mod, at de danske aviser har genoptrykt de omstridte Muhammed-tegninger som følge af de drabsplaner, som tre mænd ifølge Politiets Efterretningstjeneste har haft mod Jyllands-Postens tegner, Kurt Westergaard.
Avisen.dk følger sagen.