Af Jacob Basbøll | jaba@avisen.dk
Der er ingen tvivl om, at den 2,7 kilo lette robotsæl Paro gør en forskel. Man behøver bare at tage ud på Benediktehjemmet i Valby, der er et center for demente, for at se det.
Her huserer to af de japanske robotsæler, der reagerer på menneskelig kontakt ved at bevæge sig og udstøde små lyde.
87-årige Inge Nørhart når dårligt at entrere den lille stue på hjemmets tredje sal, før hun snupper Paro, der ligger klar på sofabordet, aer og krammer den intenst.
»Uh, du er så dejlig. Ja, du er. Du gør mig så frygteligt glad,« siger hun med meget høj og glad stemme.
Inge Nørhart ved godt, at hun sidder med en robot, fortæller hun. Men glæden er ustyrlig alligevel.
Sproget kommer tilbage
For at forstå, hvor meget den lille sæl betyder, bør man kende Inge Nørharts forhistorie. Hun har været meget ked af det, næsten deprimeret, fortæller personalet på Benediktehjemmet. Blodpropper i hjernen har betydet at Inge har svært ved at tale og endnu sværere at forstå.
»På det sidste har hun været meget gladere, og sproget er meget bedre,« siger Cecilie Duhn Jensen, der er ergoterapeut på hjemmet, som har haft babysælerne siden maj. Det er naturligvis ikke den lille robot alene, der har fået Inge Nørhart til at have det meget bedre.
Men som en del af plejen til personer med demens er den et godt redskab, vurderer Lone Gaedt. Hun er koordinator for et projekt, der tester 12 Paroer på fire demenscentre i København – de første forsøg i Danmark.
»Den kan gøre rigtig meget for nogen, så på den måde er den en ubetinget succes,« siger hun.
Paroen kan dog langtfra hjælpe alle, men demens er så individuel en sygdom, at der ikke er noget, der virker på alle, forklarer Lone Gaedt.
Omsorg for robot
»Men vi kan nogle gange se reaktioner hos patienter, som vi som professionelt personale ikke engang evner at skabe,« siger hun.
I følge Gaedt virker sælerne så godt, fordi de ældre, der normalt ikke kan tage vare på sig selv, pludselig kan give den lille robot omsorg.
På Benediktehjemmet er der i hvert fald ingen tvivl om, at Paro hjælper Inge Nørhart. Hun bliver så begejstret, at personalet har valgt, at Inge og Paro skal hygge sig sammen – alene. For Inge Nørhart bliver så højlydt glad, at de andre brugere af centret bliver generet af larmen.
Men det er Inge ligeglad med – for Paro og hun har klikket fra begyndelsen.
»Jeg blev helt syg med den med det samme. Der var ikke noget at gøre med de øjne,« siger Inge Nørhart.