FAKTA: Sådan er reglerne om sæddonation

Danmark
I Danmark må sæd fra den samme sæddonor højest bruges i 12 forskellige danske familier.

* Insemination med donorsæd foretages, når en kvinde ønsker at få barn uden en mandlig partner, eller hvis hendes mand har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer nogen sædceller.

* Sæddonorer er yngre mænd, oftest studerende. De får penge for hver portion sæd, de afleverer.

* Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.

* I Danmark anvendes både anonyme og ikke anonyme sæddonorer.

* Identiteten på anonyme donorer holdes hemmelig for altid.

* Ikke-anonyme donorers identitet kan oplyses til børn, når de er fyldt 18 år, hvis de anmoder sædbanken om det.

* I nogle lande er det ulovligt for læger at bruge ikke-anonyme donorer, og i andre lande er det ulovligt at bruge anonyme donorer.

* Indtil 1. oktober 2012 måtte sæd fra den samme donor i Danmark højest bruges til 25 familier i Danmark. Fra 1. oktober er det tal reduceret til 12 familier. I det tal indgår også udenlandske familier, som bliver behandlet i Danmark.

* Verdens største sædbank, Cryos, som har hovedsæde i Aarhus, leverer sæd til cirka 70 lande i hele verden. Det betyder, at en dansk sæddonor teoretisk kan blive far til flere end 100 børn i udlandet.

* Hvis sædbanken får mistanke om, at donoren lider af en arvelig sygdom, skal hans sæd med det samme i karantæne, indtil den er undersøgt nærmere.

/ritzau/

Nyheder

Nye ferieregler:

Du får færre penge

på kontoen