Kommunerne tager sorgerne på forskud, når de hævder, at de bliver nødt til at fyre ansatte for at få råd og plads til efterlønnere med krav på et seniorjob.
Det mener Kim Simonsen, der er formand for fagforeningen HK.
- Det er noget sludder, for vi ved jo ikke slet ikke, om det bliver tilfældet med alle de her seniorjob, der kun er ment til dem, der står uden arbejde, siger han til Ritzau.
- Hvis KL frygter en stigning, så er det fordi, at de åbenbart regner med yderligere stor arbejdsløshed de kommende år. Og det kan de ikke vide med sikkerhed, tilføjer han.
Dermed deler han ikke bekymringerne hos fagforeningskollegerne i FOA. Her frygter man nemlig, at det vil gå ud over medlemmernes stillinger, når der skal findes penge til seniorjob.
Det siger FOA's næstformand, Mona Striib, til Jyllands Posten søndag. Her advarer KL's formand for Løn -og Personaleudvalget, Michael Ziegler, også om, at der vil ske en stor tilstrømning af seniorjob-ansøgere, fordi mange ryger ud af dagpengesystemet efter nytår.
Ifølge KL kommer det til at dreje sig om 3000 seniorjobbere. Og det kommer til at gå ud over kommunens andre ansatte. Og dermed også kommunernes effektivitet.
AK Samvirke mener endda, at 3000 er et konservativt estimat.
Tilmeldte til efterlønsordningen er garanteret et seniorjob hos kommunen til overenskomstmæssig løn, hvis de bliver ledige fem år før, de kan gå på efterløn.
Men det vil i HK-formandens øjne næppe tiltrække så mange, som KL spår. Hovedsageligt fordi seniorjobordningen ikke sikrer, at man får tilbudt en stilling lignende den, man havde, inden arbejdsløsheden ramte.
- Men selvfølgelig bliver der brug for seniorjob, hvis det bliver ved med at gå galt. Og derfor er der jo sat en hel del initiativer i gang, siger han.
Også arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R) mener, at sorgerne bliver taget på forskud. Men hvis kommunerne viser sig at få ret, er han parat til at arbejde på det.
/ritzau/